Kapitel 10.
Løn

Kapitlet beskriver nogle grundlæggende træk ved lønsystemerne og lønfastsættelsen i staten, som er fælles for de nye og de gamle lønsystemer.

10.1. Indledning

Kapitlet indeholder:

  • En beskrivelse af Finansministeriets overordnede lønpolitiske linje ( afsnit 10.2 )
  • Komponenter i lønudviklingen samt hovedprincipper i lønsystemerne ( afsnit 10.3 )
  • En beskrivelse af den generelle lønregulering ( afsnit 10.4 )
  • En beskrivelse af reguleringsordningen ( afsnit 10.5 )

Herudover behandler kapitlet:

I kapitel 11 beskrives de nye lønsystemer og i kapitel 12 de gamle lønsystemer, herunder lokalløn.

Andre emner med tilknytning til lønfastsættelsen er mere uddybende behandlet i andre kapitler:

10.2. Lønpolitik

Statens lønpolitik skal understøtte udviklingen af effektive og attraktive arbejdspladser.

De samlede ansættelsesvilkår for statsansatte skal have et sådant indhold, at staten kan rekruttere og fastholde den arbejdskraft, der er nødvendig for at løse opgaverne. Lønnen er en væsentlig del af ansættelsesvilkårene, og der tilstræbes en balance mellem lønudviklingen i og uden for staten.

Samtidig er det væsentligt, at lønmidlerne anvendes målrettet, således at der opnås størst mulig effekt. Lønnen skal kobles til mål og strategier for den enkelte arbejdsplads og til institutionens personalepolitik. Endvidere skal der være sammenhæng mellem lønnen og den enkelte medarbejders ansvar, kompetencer og resultater.

Endelig er det væsentligt for Finansministeriet at fastholde en overordnet løn- og udgiftsstyring.

10.2.1. Fleksibilitet i lønsystemerne

For at nå de overordnede lønpolitiske mål har Finansministeriet igennem en årrække arbejdet for at få større fleksibilitet i lønsystemerne. Lønnen skal kunne tilpasses de lokale forhold på arbejdspladsen. Som en afspejling af denne overordnede målsætning fastsættes en stigende del af lønnen lokalt på den enkelte arbejdsplads i forhold til den enkelte medarbejder.

Dette er sket generelt med etableringen af nye lønsystemer, men også gennem øget decentralisering på en række områder, jf. afsnit 10.2.3 .

Udviklingen i retning af et mere decentralt og fleksibelt lønsystem er en proces i fortsat udvikling. Det er Finansministeriets politik, at en stadig større del af lønnen skal fastsættes lokalt.

10.2.2. Kompetence

Finansministeriet har kompetencen til at fastsætte løn til grupper af statsansatte m.fl. Det gælder, hvad enten der er tale om tjenestemænd, overenskomstansatte eller andre personalegrupper, jf. kapitel 1 .

10.2.3. Generelle bemyndigelser

Lønfastsættelsen i staten er på mange punkter decentraliseret, først og fremmest i form af generelle bemyndigelser. Finansministeriet fastsætter således de overordnede rammer, men giver samtidig de enkelte arbejdsgivere et lokalt lønpolitisk råderum.

De nye lønsystemer er det mest markante udslag af denne decentraliseringsproces.

Som andre eksempler kan nævnes:

  • Lokal- og cheflønsordningerne
  • Klassificering og omklassificering af enkeltstillinger under lr. 37
  • Indgåelse af aftaler om resultatløn
  • Indgåelse af aftaler om ansættelse på åremål
  • Rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten

10.2.4. Konkrete bemyndigelser

Finansministeriet kan også give en konkret bemyndigelse til fx at forhandle en bestemt overenskomst eller indgå aftale om gruppevise omklassificeringer af bestemte personalegrupper.

Rammer og forudsætninger for forhandlingerne vil normalt være fastlagt i et bemyndigelsesbrev.

10.3. Lønudvikling

Lønudviklingen på det statslige område er bestemt af:

  • Den lønregulering, der er aftalt centralt i forbindelse med overenskomst-/aftalefornyelserne
  • Den lønudvikling, som skyldes lokale løn- og personaledispositioner (også kaldet reststigningen)

10.3.1. Centralt aftalt lønregulering

Den centralt aftalte lønregulering kan underopdeles i en række enkeltelementer:

  • Generelle reguleringer
  • Udmøntninger fra reguleringsordningen
  • Midler til særlige formål

De generelle lønreguleringer aftales mellem Finansministeriet og organisationerne i forbindelse med de centrale overenskomstforhandlinger og har hidtil udgjort den største del af den samlede overenskomstramme.

Hertil kommer udmøntninger fra reguleringsordningen , jf. afsnit 10.5 , som også er en del af det centralt aftalte overenskomstresultat, men hvis størrelse først bliver kendt i løbet af overenskomstperioden, og som kan gå i såvel opad- som nedadgående retning.

Særlige formål kan fx være lønforbedringer for specifikke personalegrupper.

En del af de midler, der er afsat til særlige formål, vil ikke være konkret udmøntet i overenskomstresultatet, men blot reserveret som "centrale puljemidler", der først udmøntes i løbet af overenskomstperioden. De centrale puljemidler kan anvendes efter aftale mellem overenskomstparterne, dvs. Finansministeriet og (central)organisationerne, eventuelt således at parterne bemyndiger det enkelte ministerium, henholdsvis den relevante medlemsorganisation til at indgå aftale om omklassificeringer mv. inden for en given beløbsramme.

10.3.2. Finansiering af lønforbedringer

I princippet skal alle lønforbedringer i de gamle lønsystemer finansieres af midler, der afsættes i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

Ansatte, der er omfattet af frivillige overgangsordninger, og som har valgt at forblive på gammelt lønsystem, er udtrådt af lokallønsordningen, jf. kapitel 12 . Til disse medarbejdere kan der ydes engangsvederlag uden puljefinansiering.

Den lokale løndannelse i de nye lønsystemer skal ikke finansieres af overenskomstmidler, bortset fra varige og midlertidige tillæg til chefer, der er omfattet af cheflønspuljen, jf. kapitel 13 .

10.4. Lønregulering

De generelle lønninger reguleres løbende i overensstemmelse med de lønjusteringer, der er aftalt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

10.4.1. Grundbeløb 1/10 1997 og 31/3 2012

De generelle lønninger er - for aftaler og overenskomster indgået før 1. april 2012 - normalt fastsat som grundbeløb, niveau 1. oktober 1997, jf. Fmst. cirk. 25/11 1997 . Pr. 31/3 2012 er reguleringsprocenten nulstillet og grundbeløbet omregnet til nyt niveau 31. marts 2012, jf. Fmst. cirk. 20/3 2012 .

Grundbeløb i niveau 31. marts 2012 opregnes til aktuelt niveau med den gældende reguleringsprocent. Normalt foretages de aftalte reguleringer af lønningerne pr. 1. april i det enkelte år, eventuelt tillige pr. 1. oktober.

Ud over disse på forhånd aftalte lønjusteringer reguleres lønningerne med udmøntningen fra reguleringsordningen. Denne regulering sker almindeligvis pr. 1. april i det enkelte år.

Udmøntningerne fra reguleringsordningen kendes først i løbet af overenskomstperioden, typisk omkring årsskiftet forud for den 1. april, hvorfra reguleringen har virkning.

Grundbeløb i niveau 1. oktober 1997 opregnes til grundbeløb i niveau 31. marts 2012 ved at tillægge den på dette tidspunkt gældende regulering på 31,066 pct.

Ved omregning til nyt årligt grundbeløb pr. 31. marts 2012 afrundes basisløb/skalaløn til nærmeste hele krone. Tilsvarende gælder for tillæg, der er fastsat som årlige grundbeløb, og som inkl. procentreguleringen udgør mindre end 3.200 kr. Tillæg, der er fastsat som årlige grundbeløb, og som inkl. procentreguleringen udgør 3.200 kr. og derover, afrundes til nærmeste hele 100 kr. Moderniseringsstyrelsens grundbeløbsberegner kan benyttes ved omregning til nyt årligt grundbeløb.

Af Bilag 10.14.4 fremgår "Eksempler på omregning af tillægs grundbeløb fra 1/4 1978", som kan anvendes ved omregning fra tidligere grundbeløbniveauer.

10.4.2. Reguleringsprocent

De centralt aftalte lønreguleringer og udmøntningerne fra reguleringsordningen, jf. afsnit 10.5 ,  udmeldes som en samlet reguleringsprocent.

De aktuelle lønninger fås ved at opregne grundbeløbet med reguleringsprocenten:

Grundbeløb niveau 31/3 2012 x

(reguleringsprocenten + 100)

100

Reguleringsprocenten fremgår af lønjusteringsaftalen og Finansministeriets lønoversigt .

Eksempel på opregning af tillæg på 10.000 kr. (niveau 31/3 2012):

Opregning fra
31/3 2012 til:

Regulerings-
procent

Opregning

Aktuelt niveau

1/10   2018 7,4972 1,074972 10.749,72 kr.

Bemærk, at der i nye lønsystemer kan aftales uregulerede tillæg.

10.5. Reguleringsordningen

Finansministeriet og centralorganisationerne har for overenskomstperioden 2018-2021 aftalt en reguleringsordning, der sammenkæder lønudviklingen i den statslige sektor med lønudviklingen i den private sektor.

Ved overenskomstforhandlingerne aftaler parterne de generelle lønreguleringer. Hertil kommer eventuelle udmøntninger fra reguleringsordningen.

Hvis den private sektor har haft en højere lønudvikling end den statslige sektor, medfører reguleringsordningen, at 80 pct. af forskellen udmøntes som generelle lønforbedringer, der tillægges de aftalte lønstigninger.

Hvis den statslige sektor derimod har haft en højere lønudvikling end den private sektor, medfører reguleringsordningen, at 80 pct. af forskellen udmøntes som en generel lønreduktion, der trækkes fra de aftalte reguleringer. Den generelle procentregulering af lønnen indeholder således både de aftalte generelle lønreguleringer og udmøntningerne fra reguleringsordningen.

Eventuelle udmøntninger i henhold til reguleringsordningen beregnes på grundlag af Danmarks Statistiks oplysninger om lønudviklingen i henholdsvis den statslige og den private sektor i 3. kvartal hvert år. Udmøntningen sker herefter normalt pr. 1. april i det følgende år.

Udmøntningen sker 1. april 2018, 1. april 2019, 1. april 2020 og 1. februar 2021.

10.6. Færøtillæg

Til alle tjenestemænd på Færøerne ydes et særligt færøtillæg, gradueret efter lønrammer, jf. lønjusteringsaftalen . Tilsvarende ydes et særligt tillæg til overenskomstansatte kontorfunktionærer på Færøerne, jf. bilag 6 til organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Til statens ansatte på Færøerne, som ikke er omfattet af en overenskomst/organisationsaftale, som omfatter Færøerne, men hvor en dansk overenskomst/organisationsaftale finder tilsvarende anvendelse, ydes ligeledes et særligt færøtillæg, jf. Fmst. cirk. 8/10 2010 om tillæg til ansatte på Færøerne, som følger danske overenskomster .

10.7. Resultatløn

Som supplement til de centralt og decentralt aftalte lønninger kan der lokalt aftales resultatbaserede lønordninger. Resultatløn udbetales for den pågældende måleperiode, i det omfang den ansatte eller gruppen af ansatte har opnået nogle på forhånd definerede kvantitative og/eller kvalitative mål.

Resultatløn ydes som engangsvederlag. Engangsvederlag, herunder resultatløn, kan konkret gøres pensionsgivende.

Der gælder som hovedprincip samme regler for etablering af resultatløn for ansatte på gamle lønsystemer som for ansatte på nye lønsystemer. Hjemlen til at indgå aftale om resultatløn fremgår for tjenestemænds vedkommende af lønjusteringsaftalen og for overenskomstansattes vedkommende af (fælles)overenskomsterne.

Resultatløn skal ikke finansieres af de puljer, der afsættes i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Resultatløn skal som alle andre lønelementer afholdes inden for de gældende lønsumslofter, men hvor resultatlønsordninger indgår som led i en effektivisering, der resulterer i dokumenterede besparelser, vil udgiften kunne afholdes uden for lønsumsloftet, hvis den samtidig ligger inden for den samlede driftsbevilling.

10.8. Lønudbetaling

Til overenskomstansatte udbetales lønnen bagud.

Til varigt ansatte tjenestemænd samt tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte på åremål udbetales lønnen forud, jf. Bilag 32.5.1 , som er opretholdt ved § 60-bekendtgørelsen .

Til tjenestemænd på prøve og ansatte på tjenestemandslignende vilkår udbetales lønnen principielt bagud. For disse grupper gælder dog en række konkrete undtagelser . Ansættelsesmyndigheden kan desuden tillade forudlønning i situationer, hvor tidligere varigt ansatte tjenestemænd i staten og folkekirken overgår direkte til prøveansættelse i en anden tjenestemandsstilling i staten eller folkekirken.

Månedslønninger udbetales på månedens sidste bankdag.

10.9. Undervisnings- og foredragsvirksomhed o.l.

En statsansat kan ikke få særskilt betaling for at undervise, holde foredrag e.l. inden for eget ansættelsesområde eller i en anden statsinstitution, hvis undervisningen er eller kan indgå som et led i ansættelsesforholdet.

Eventuel betaling for arbejdet, herunder godtgørelse for merarbejde, må ydes af ansættelsesmyndigheden i henhold til den overenskomst eller aftale, som den ansatte er omfattet af.

Princippet fremgår udtrykkeligt af cirkulæret om særskilt vederlag mv. til medlemmer af råd, nævn, kommissioner, udvalg o.l., jf. afsnit 10.13 , men har almen gyldighed i forbindelse med forskellige opgaver, som en statsansat løser for andre institutioner i forbindelse med sin stilling.

Omvendt er der også tilfælde, hvor en person udfører undervisning mv. i statsinstitutioner, uden at det sker i forbindelse med den pågældendes ansættelse i staten, og uden at aktiviteten er dækket af overenskomster eller aftaler. Finansministeriet har reguleret en del af dette område i cirkulæret om timelønnet undervisning, jf. afsnit 10.10 .

10.10. Timelønnet undervisning

Timelønnet undervisning inden for områder, hvor undervisningen varetages af lærere, der ikke er aflønnet med tjenestemandsløn, overenskomstløn, honorar e.l., vederlægges pr. arbejdstime, jf. Fmst. cirk. 17/1 2001 .

Der findes syv forskellige timelønssatser (I-VII), idet lønnen pr. undervisningstime fastsættes under hensyn til både undervisningens niveau og den tid, der forudsættes at medgå til forberedelse mv. De aktuelle satser fremgår af Finansministeriets lønoversigt .

Efter de tre højeste satser ydes således samme beløb pr. arbejdstime, men den fastsatte forberedelsestid er forskellig, hvorved lønnen pr. undervisningstime bliver forskellig, jf. bilag 3 til cirkulæret.

Indplacering af nye uddannelser på satserne er decentraliseret til ministerierne, der kan videredelegere kompetencen til de enkelte institutioner.

Cirkulæret regulerer - ud over spørgsmålet om timelønnens størrelse - forholdene omkring forberedelse, opgaveretning, eksamination mv., feriegodtgørelse samt løn under sygdom, barsel, adoption og omsorgsdage.

Arbejdstimetallet for en timelønnet lærer må ikke overstige 780 pr. år.

Ansættelseskontrakten for timelønnede lærere er optaget som bilag 2 til cirkulæret.

Ved OK18 er det aftalt, at der i overenskomstperioden optages forhandlinger om at overenskomstdække det område, som i dag er dækket af Fmst. cirk. 17/1 2001 .

10.11. Censorvederlag

Censorvederlag ydes til beskikkede eller særligt tilkaldte censorer, jf. Fmst. cirk. 17/1 2001 :

  • Ved skriftlige eksaminer
  • Ved mundtlige eksaminer ved universiteter, højere uddannelsesinstitutioner samt i visse tilfælde ved lærer- og pædagogseminarier og ved diplomingeniør- og eksportingeniøruddannelserne
  • Ved mundtlige eksaminer inden for andre undervisningsområder, medmindre den pågældende har ansættelse som lærer inden for undervisningsområdet

Ved tilrettelæggelse af censorvirksomhed skal det tilstræbes, at der så vidt muligt ikke tillægges den enkelte censor mere end 125 censortimer pr. semester/halvår.

De aktuelle satser fremgår af Finansministeriets lønoversigt .

10.12. Aflønning af pensionerede

Finansministeriet har ved cirk. 5/8 2014 ophævet det tidligere gældende cirk. 17/4 1998 om aflønning af pensionerede.

Ophævelsen af cirkulæret indebærer ingen ændringer med hensyn til ansættelsesmyndighedernes kompetence til at fastsætte løn- og ansættelsesvilkårene i forbindelse med ansættelse af pensionister.

Pensionerede tjenestemænd og andre, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, er normalt undtaget fra de kollektive overenskomster, jf. § 1 i fællesoverenskomsterne og akademikeroverenskomsten. Ansættelsesvilkårene skal derfor fastsættes i en individuel kontrakt, som indgås direkte mellem ansættelsesmyndigheden og den pågældende. Der er ikke fastsat nærmere retningslinjer for indholdet af sådanne individuelle ansættelseskontrakter.

10.13. Betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten

10.13.1. Indledning

Betaling til medlemmer af råd, nævn, kommissioner, udvalg, bestyrelser o.l. i staten sker efter reglerne i Fmst. cirk.  4/7 2013 om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten .

Cirkulæret trådte i kraft den 1. januar 2014. Fra samme tidspunkt blev Fmst. cirk. 2/11 1998 om særskilt vederlag mv. ophævet, jf. dog afsnit 10.13.8 om overgangsbestemmelser.

Cirkulærets anvendelsesområde er afgrænset til kollegiale organer i staten , dvs. at cirkulæret ikke gælder for kollegiale organer på selvejeområdet eller i folkekirken, medmindre dette følger af andre regler.

Betaling sker som led i aflønningen i et ansættelsesforhold i staten eller i form af særskilt vederlag.

10.13.2. Kompetence

Kompetencen til at afgøre, om der skal ydes betaling, samt til i givet fald at fastsætte betalingens størrelse er delegeret til ministeriernes departementer, som skal træffe afgørelse i overensstemmelse med bestemmelserne i cirkulæret.

10.13.3. Aflønning i et ansættelsesforhold i staten

Statsansatte, der varetager hverv i kollegiale organer som led i deres ansættelsesforhold, får betaling efter de overenskomster, aftaler og andre regler, der gælder for ansættelsesforholdet, herunder fx regler om over-/merarbejde.

Den statsansattes ansættelsesmyndighed indgår efter anmodning fra hvervsministeriet eventuelle aftaler om tillæg som betaling for varetagelse af hverv i kollegiale organer, medmindre andet aftales mellem ansættelsesmyndigheden og hvervsministeriet.

Det er den statsansattes ansættelsesmyndighed, der er ansvarlig for personaleadministrationen, herunder fx beregning af feriepenge, indbetaling af pensionsbidrag mv., i forbindelse med den ansattes varetagelse af hvervet, selv om hvervet hører under et andet ministerium.

10.13.4. Særskilt vederlag

Der kan kun ydes betaling i form af særskilt vederlag, hvis hvervet ikke kan kræves udført som led i et ansættelsesforhold i staten, eller dette undtagelsesvis ikke er hensigtsmæssigt, jf. cirkulærets § 4. Hvervsministeriet skal derfor overveje, om organets opgaver kan varetages af ansatte i staten som led i deres ansættelsesforhold. Kun i de situationer, hvor det ikke er tilfældet, eller det undtagelsesvis ikke er hensigtsmæssigt, kan der ydes særskilt vederlag til statsansatte, jf. afsnit 10.13.4.1 .

10.13.4.1. Hvem kan få særskilt vederlag?

Ikke-statsansatte kan få særskilt vederlag, medmindre de er udpeget til fortrinsvis at varetage organisationsinteresser, politiske interesser e.l. Hvis de er udpeget af en interesseorganisation e.l. eller efter indstilling fra en sådan, må det som udgangspunkt antages, at de er udpeget til at varetage organisationsinteresser.

Betaling af særskilt vederlag kan alene ske til den fysiske person, der varetager hvervet. Betaling kan således ikke ske til en juridisk person, fx en enkeltmandsvirksomhed eller et ApS, som personen ejer.

Ansatte på selvejeområdet og i folkekirken anses for at være ikke-statsansatte og kan derfor få særskilt vederlag, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der skal således ikke længere indgås aftaler om ydelse af tillæg til forskere og undervisere ved universiteter mv. for varetagelse af hverv i kollegiale organer i staten, jf. dog afsnit 10.13.8 om overgangsbestemmelser.

Folketingsmedlemmer kan ikke få særskilt vederlag, hvis de i udvalget repræsenterer Folketinget og udfører arbejde af lovforberedende karakter.

Statsansatte kan kun få særskilt vederlag, hvis ansættelsesmyndigheden ud fra ansættelsesretlige kriterier vurderer, at hvervet ikke kan kræves udført som led i de pågældendes ansættelsesforhold i staten, eller at dette undtagelsesvis ikke er hensigtsmæssigt.

Betaling for varetagelse af hverv, der sker som led i en statsansats ansættelsesforhold, herunder eventuel godtgørelse for over-/merarbejde, skal ske efter den overenskomst eller aftale, den ansatte er omfattet af, jf. afsnit 10.13.3 .

Betaling til dommere for varetagelse af hverv i kollegiale organer i staten sker ligeledes efter de almindelige regler om aflønning i ansættelsesforholdet i staten. Hvis en dommer ikke kan pålægges at varetage hvervet som led i sit ansættelsesforhold, kan vedkommende få særskilt vederlag efter reglerne herom. Betalingens størrelse og form fastsættes af hvervsministeriet efter forudgående forhandling med Den Danske Dommerforening, men der indgås ikke aftale med Den Danske Dommerforening herom.

10.13.4.2. Betalingens størrelse

Når det er afgjort, om der kan ydes særskilt vederlag, skal betalingens størrelse fastsættes. Moderniseringsstyrelsen anbefaler, at der ved fastsættelsen af beløbets størrelse tages udgangspunkt i den løn, som en ansat inden for staten ville få for en stilling, som stiller samme krav til arbejdets kvalitative karakter. Ved vurderingen kan bl.a. tages hensyn til organets kompetence. Fx vil vederlaget for medlemmer af et nævn, der træffer afgørelse som ankeinstans, typisk være højere end for medlemmer af et rent rådgivende organ. Det er muligt i ganske særlige tilfælde at tage hensyn til medlemmers faste driftsomkostninger mv. Dette kan fx være relevant i forbindelse med fastsættelse af betaling til advokater mfl. i visse nævn.

For organer, hvor det forudsættes, at medlemmerne er i besiddelse af en særlig ekspertise, kan en betaling pr. time på ca. 340 kr. (niveau 31/3 2012) lægges til grund. Til medlemmer af organer, som fortrinsvis har rådgivende opgaver, er niveauet ca. 230 kr. pr. time (niveau 31/3 2012). Betalingen kan højst udgøre 655 kr. pr. time (niveau 31/3 2012). Beløbet procentreguleres efter lønjusteringsaftalens regler, jf. Finansministeriets lønoversigt .

Formanden vil ofte få en betaling pr. time, der er mellem 10 pct. og 20 pct. højere end vederlaget til andre medlemmer af udvalget, fordi der typisk stilles højere krav til formandens kvalifikationer. Også til formænd kan betalingen højst udgøre 655 kr. pr. time (niveau 31/3 2012).

Hvis vedkommende ministerium undtagelsesvis finder, at ganske særlige forhold taler for en højere betaling end 655 kr. pr. time (niveau 31/3 2012), skal sagen forelægges for Moderniseringsstyrelsen.

10.13.4.3. Betalingens form

Hvervsministeriet skal sikre, at betaling og tidsforbrug har den fornødne indbyrdes sammenhæng, og skal med passende mellemrum vurdere, om betalingens størrelse fortsat afspejler tidsforbruget.

Det tilrådes derfor at anvende en betalingsform, der sikrer, at betalingens størrelse afhænger af tidsforbruget.

Dette kan bl.a. ske ved, at betalingen fastsættes pr. arbejdstime.

En anden mulig betalingsform er betaling pr. møde, hvor størrelsen afhænger af det gennemsnitlige tidsforbrug pr. møde. Heri indgår tidsforbrug til såvel møde, mødeforberedelse som andet arbejde i forbindelse med udvalgsarbejdet.

I andre tilfælde kan betalingen fastsættes som et beløb pr. sag, kendelse e.l. på grundlag af oplysninger om gennemsnitligt tidsforbrug til sagsbehandling mv.

I tilfælde, hvor udvalgsarbejdet er af en sådan karakter, at de nævnte betalingsformer forekommer uhensigtsmæssige, kan betalingen ske i form af et månedligt eller årligt vederlag.

De forskellige betalingsformer kan eventuelt kombineres.

Hvervsministeriet skal sikre dokumentation for fastsættelsen af vederlagets størrelse og form, herunder de hensyn, der har ligget bag fastsættelsen samt eventuelle senere justeringer.

10.13.4.4. Regulering

Betalingen kan fastsættes som et grundbeløb (niveau 31/3 2012), der procentreguleres. Herved sikres, at betalingen følger lønudviklingen inden for staten. Procentreguleringens størrelse fremgår af Finansministeriets lønoversigt .

10.13.4.5. Tidsbegrænset fastsættelse

Undertiden kan det være vanskeligt at vurdere arbejdets omfang i et nyetableret organ. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at fastsætte betalingen for en periode og derefter tage betalingens størrelse op til fornyet vurdering.

10.13.4.6. Ferie

Der optjenes som udgangspunkt ikke ret til ferie af særskilt vederlag.

Medlemmer af kollegiale organer, der modtager særskilt vederlag, og som er udpeget eller genudpeget den 1. januar 2014 eller senere, optjener kun ret til ferie, hvis hvervet er omfattet af ferielovens anvendelsesområde, jf. Fel. § 1, stk. 1 og 2.

Der henvises til afsnit 10.13.8 vedrørende overgangsbestemmelser for aftaler, der er indgået i henhold til §§ 7 eller 8 i Fmst. cirk. 2/11 1998 om særskilt vederlag mv.

10.13.5. Rejseudgifter mv.

Statsansatte, der varetager hverv i statslige organer som led i deres ansættelsesforhold, har krav på at få refunderet merudgifter til transport, rimelige merudgifter til måltider o.l. og til overnatning efter tjenesterejseaftalens regler. Ved kørsel i privat bil udbetales befordringsgodtgørelse med den lave sats, medmindre vedkommende har en skriftlig kørselsbemyndigelse, der dækker den pågældende kørsel.

Medlemmer af statslige kollegiale organer, der modtager særskilt vederlag, har ligeledes - uanset om de er statsansatte eller ej - krav på at få refunderet merudgifter til transport, rimelige merudgifter til måltider o.l. og til overnatning efter tjenesterejseaftalens regler. Ved kørsel i privat bil udbetales befordringsgodtgørelse som udgangspunkt med den lave sats, idet forudsætningerne for at udbetale den høje sats normalt ikke vil være til stede.

Medlemmer, som ikke varetager hvervet som led i deres ansættelsesforhold, og som ikke modtager særskilt vederlag, kan efter vedkommende ministeriums bestemmelse få refunderet merudgifter til transport, rimelige merudgifter til måltider o.l. og til overnatning. Det er hvervsministeriet, der afgør, om der overhovedet skal ydes nogen form for godtgørelse, og om den i givet fald ydes helt eller delvist. Ydes der godtgørelse, skal dette ske i overensstemmelse med tjenesterejseaftalens regler for den eller de godtgørelser, der ønskes ydet. Befordringsgodtgørelse for kørsel i privat bil kan normalt ikke overstige den lave takst, idet forudsætningerne for at yde den høje sats normalt ikke vil være til stede.

Tjenesterejseaftalen er omtalt i kapitel 21 .

10.13.6. Tjenestemandspensionister mfl.

Særskilt vederlag til tjenestemandspensionister mfl. fastsættes på samme måde som til andre modtagere af særskilt vederlag.

10.13.7. Varetagelse af hverv i ikke-statslige organer mv.

Hvis ikke-statslige organer yder betaling til statsansatte, der varetager hvervet som led i deres ansættelsesforhold, skal det ikke-statslige organ indbetale beløbet direkte til ansættelsesmyndigheden. Det gælder betaling for hverv i såvel kollegiale som andre organer. Hvervet anses for varetaget som led i ansættelsesforholdet i staten, hvis den ansatte efter en ansættelsesretlig vurdering kunne have været pålagt at varetage hvervet som led i sit ansættelsesforhold.

10.13.8. Overgangsbestemmelser

Aftaler, der er indgået før 1. januar 2014 i henhold til §§ 7 eller 8 i Fmst. cirk. 2/11 1998 om særskilt vederlag mv., berøres ikke af Fmst. cirk. 4/7 2013 om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten .

Hvervsindehavere omfattet af sådanne aftaler følger Finansministeriets og centralorganisationernes aftale om ferie . Det betyder fx, at tillægget udbetales under ferie med løn og indgår i beregningen af den særlige feriegodtgørelse.

Når de konkrete aftaler er bortfaldet, fx på grund af opsigelse af aftalen eller fordi de kun har været gældende for den pågældende beskikkelsesperiode, finder reglerne i Fmst. cirk. 4/7 2013 om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten anvendelse. Det betyder, at der som hovedregel ikke optjenes ret til ferie, jf. afsnit 10.13.4.6 .

Hvervsindehavere, der ved det nye cirkulæres ikrafttræden modtager særskilt vederlag, følger, for så vidt angår ferie, de hidtidige regler, jf. § 14, stk. 1, i Fmst. cirk. 2/11 1998 om særskilt vederlag mv. frem til udløbet af den aktuelle beskikkelsesperiode , jf. nærmere herom nedenfor.

Hvis det særskilte vederlag er fastsat pr. arbejdstime, pr. sag eller pr. afholdt møde, beregnes der feriegodtgørelse på 12,5 pct. af vederlaget. Feriegodtgørelsen indbetales til FerieKonto efter ferielovens regler herom.

Hvis det særskilte vederlag er fastsat som et årligt eller månedligt vederlag, som ikke er afhængigt af det faktiske timeforbrug, ydes der ferie med løn samt ferietillæg på 1 pct. af vederlaget efter ferielovens regler herom. Det afgørende er, at vederlaget er fastsat i henhold til cirkulærets § 13, stk. 2, jf. stk. 1, og det har i den sammenhæng ingen betydning, hvordan vederlaget konkret udbetales.

Ferietillægget beregnes efter ferielovens regler og udbetales samlet ved ferieårets begyndelse.

10.14. Bilags- og henvisningsoversigt

Bilag

  • Bilag 10.14.1 Oversigt over udviklingen i tjenestemandslønsystemet (skalatrin 8) siden 1969.
  • Bilag 10.14.2 Oversigt over tjenestemandslønnens bestanddele indtil sammenlægningen pr. 1. april 1998.
  • Bilag 10.14.3 Oversigt over den historiske udvikling i lønsystemet siden 1969.
  • Bilag 10.14.4 Eksempler på omregning af tillægs grundbeløb fra 1/4 1978.
  • Bilag 10.14.5 Uddrag af L 13 18/6 (Lovtid. B) 1969 om tjenestemandslønninger m.m. og klassificering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen og folkekirken ( lønnings- og klassificeringsloven ).
  • Bilag 32.5.1 Uddrag af L 154 7/6 1958 om lønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd (LPL) som ændret senest ved L 262 4/6 1969.

Henvisninger

10.14.1. Oversigt over udviklingen i tjenestemandslønsystemet siden 1969

Udviklingen i tjenestemandslønsystemet kan downloades som pdf-fil og excel-ark .

10.14.2. Oversigt over tjenestemandslønnens bestanddele indtil sammenlægningen pr. 1. april 1998

1. Skalaløn (2,75 pct. afstand mellem hvert trin, dog er afstanden mellem skalatrin 37 og 38 4,86 pct. På skalatrin 46-55 er afstanden fra 2 til 5 gange 2,75 pct.)

2. Kronetillæg på 6.827 kr.

3a. Procenttillæg på 2,8 pct.(1)

3b. Stedtillæg(1)(2):
- sats 0 1,40 pct.
- sats I 5,15 pct.
- sats II 6,90 pct.
- sats III 10,15 pct.
- sats IV 12,40 pct.
- sats V 15,65 pct.
- sats VI 17,90 pct.

4. Kronetillæg:
- skalatrin 1-37 7.750 kr.
- skalatrin 38-55 4.800 kr.

5. Kronetillæg:
- skalatrin 1-10 3.180 kr.
- skalatrin 11-15 2.700 kr.
- skalatrin 16-18 2.100 kr.
- skalatrin 19 1.400 kr.
- skalatrin 20 700 kr.
- skalatrin 21 350 kr.

6. Dyrtidstillæg 28.080 kr.

7. Generelle tillæg til skalatrin 48-55

8. Særlige tillæg med forskellige grundbeløb fortrinsvis til de højerelønnede

9. Procentregulering

(1) Tillæggene 3a og 3b beregnes af summen af 1 og 2 med en fast procent på skalatrin 121, samme kronetillæg på skalatrin 21-22 og herefter aftrapning til og med skalatrin 41, hvorefter de bortfalder.
(2) Sats I blev 1/4 1988 overført til sats II.

10.14.3. Oversigt over den historiske udvikling i lønsystemet siden 1969

I den følgende summariske gennemgang af udviklingen i lønsystemet siden 1969 medtages ikke bemærkninger om periodevise reguleringer med dyrtidstillæg og taktreguleringstillæg, men alene bemærkning om ændringer i de pågældende reguleringsregler. Der henvises i øvrigt til skematisk oversigt over udviklingen i tjenestemandslønsystemet (for skalatrin 8) siden 1969, der er medtaget som Bilag 10.14.1 .

1/4 1970:

Skalalønnen forhøjes med 2,5 pct. Da der ikke er tilsigtet en forhøjelse af de højeste lønninger, neutraliseres virkningen af den generelle skalalønsforhøjelse gennem nedsættelse af de generelle tillæg.

1/4 1971:

Skalalønnen forhøjes med 1,5 pct. Reguleringspristallet nulstilles ved pristal 145, og hidtidigt dyrtidstillæg indregnes i skalalønnen.

1/4 1972:

Skalalønnen forhøjes med 1,86 pct. Der indføres et nyt tillæg - almindeligt ikke-pensionsgivende tillæg - på 1,5 pct., der ydes efter samme regler som stedtillæg.

1/4 1973 - 31/3 1975:

Skalalønnen forhøjes med 6 pct., som ydes over 4 gange i perioden med henholdsvis 1,4 pct., 1,6 pct., 1,4 pct. og 1,6 pct.

Der indføres et nyt tillæg - almindeligt pensionsgivende, ureguleret tillæg - til alle skalatrin på i alt 3.720 kr., fordelt over 4 gange i perioden.

1/4 1975:

Den procentvise dyrtidsregulering afskaffes og erstattes af dyrtidsregulering med et fast ørebeløb - 60 øre pr. time pr. portion - svarende til 1.248 kr. årlig for fuldtidsbeskæftigede. Særlige tillæg er herefter kun særskilt dyrtidsregulerede, hvis de - modsat klassificeringstillæg - ydes for en særlig arbejdsforpligtelse ud over normal fuldtidsbeskæftigelse.

Sådanne særskilt regulerede tillæg dyrtidsreguleres med et fast ørebeløb pr. time, hvis den særlige arbejdsforpligtelse er timemæssigt fikseret. Hvis dette ikke er tilfældet, reguleres tillægget efter en særlig skala, der er optaget som bilag til lønjusteringsaftalen. Reguleringen sker på basis af det årlige grundbeløb. Hvis der ikke for den særlige arbejdsforpligtelse er fastsat et fast årligt grundbeløb, men en betaling pr. sag, vagt, møde eller lign., foretages en halvårsvis opgørelse af udbetalte stykbetalinger.

Den halvårlige sum ganges med 2, og der udfindes på grundlag heraf et årligt dyrtidstillæg på skalaen. Dyrtidstillægget for det pågældende halve år udgør herefter halvdelen af det årlige tillæg. Denne særlige beregningsmetode skyldes, at skalaen ikke er proportionalt, men degressivt opbygget. I visse tilfælde kan der dog være fastsat et dyrtidstillæg til den enkelte stk.-betaling på grundlag af et skønnet årligt forbrug. I så fald skal der ikke foretages den nævnte halvårsopgørelse.

Reguleringspristallet nulstilles ved pristal 147, og hidtidigt dyrtidstillæg indregnes i skalalønnen.

1/10 1975:

Skalalønnen forhøjes med 1,38 pct. som følge af 2 overskydende points i forbindelse med pristallets nulstilling ved pristal 147.

1/4 1976:

Det almindelige pensionsgivende, uregulerede tillæg forhøjes med 832 kr. årlig.

Der indføres en taktreguleringsordning , hvorefter der automatisk udløses en procentvis lønregulering (automatikdelen), svarende til 50 pct. af en konstateret lønudvikling på det private arbejdsmarked. Bl.a. dyrtidstillægget taktreguleres dog ikke. Der indføres et taktreguleringsloft, idet ingen lønninger kan taktreguleres med et beløb, der overstiger det, hvormed lønnen i lønramme 36 taktreguleres.

1/10 1976:

Det almindelige pensionsgivende, uregulerede tillæg forhøjes med 832 kr. årlig til i alt 5.384 kr.

1/4 1977 - 31/3 1979:

Skalalønnen forhøjes med 1,68 pct., fordelt over 4 gange i perioden.

Der indføres et nyt tillæg - almindeligt pensionsgivende tillæg - på i alt 3 pct., fordelt over 4 gange i perioden. Tillægget ydes efter samme regler som stedtillæg.

Der indføres en minimumsløn (garantiløn).

1/10 1977:

Som følge af generel lovgivning indbetales 1 udløst dyrtidsportion til LD.

1/4 1978:

Der indbetales yderligere en dyrtidsportion til LD.

Taktreguleringsordningen ændres på visse punkter.

Der foretages en teknisk omlægning af generelle og særlige tillæg, jf. Fmst. cirk. 10/4 1978 .

1/4 1979:

Reguleringspristallet nulstilles ved pristal 145.

Stedtillægssystemet ændres, idet afstanden mellem satserne forhøjes fra 2,5 til 2,65 pct.
Taktreguleringsloftet ophæves med virkning for taktreguleringstillæg, der udløses pr. 1. april 1979 og senere.

1/10 1979:

Taktreguleringsordningens automatikdel forhøjes fra 50 til 75 pct.

1/1 1980:

Der indføres et ikke-pensionsgivende ureguleret tillæg på 480 kr. årlig på skalatrin 1-10.

1/4 1980:

Kommuner fra stedtillægssats 0 overføres til sats I.

2 dyrtidsportioner bortfalder ved lov. Der ydes kompensationstillæg til ansatte under 18 år, til elever m.fl. over 18 år samt til ansatte på garantiløn.

1/4 1981:

Dyrtidsportioner forhøjes fra 60 til 90 øre pr. time.

Skalalønnen forhøjes med 2,75 pct.

Stedtillægssatserne ændres, idet afstanden mellem satserne forhøjes fra 2,65 til 2,75 pct. Herudover forhøjes sats I specielt til 3,75 pct.

Stedtillæg beregnes fremover også af det almindelige (tidligere uregulerede) pensionsgivende tillæg på 5.384 kr.

Taktreguleringsloftet ophæves også med virkning for taktreguleringstillæg, der er udløst før 1/4 1979.

Taktreguleringsordningens automatikdel forhøjes fra 75 til 80 pct.

Det ikke-pensionsgivende, uregulerede tillæg på 480 kr. på skalatrin 1-10 forhøjes til 1.080 kr., og der ydes et tilsvarende tillæg på 600 kr. på skalatrinene 1l-15.

1/4 1982:

Stedtillægsordningen udvides til også at omfatte skalatrin 40 og 41, og aftrapningsordningen ændres.

De ikke-pensionsgivende, uregulerede tillæg på skalatrin 1-10 og 11-15 forhøjes med 2.100 kr. Der ydes tilsvarende tillæg på skalatrin 16-18, 19, 20 og 21 på henholdsvis 2.100 kr., 1.400 kr., 700 kr. og 350 kr.

1/4 1983 - 31/3 1985:

Dyrtidsregulering suspenderes i perioden 1983-85, og taktregulering bortfalder ved lov.

Skalalønnen forhøjes med 5,43 pct. over 4 gange i perioden.

Der ydes på alle skalatrin et almindeligt pensionsgivende tillæg på i alt 4.800 kr., fordelt over 4 gange i perioden.

Endelig aftales følgende forenklinger af beregningsteknikken:

  1. Skalaløn, generelle og særlige tillæg samt det almindelige pensionsgivende tillæg på 5.384 kr. forhøjes med taktreguleringstillægget.
  2. Såvel det særlige pensionsgivende tillæg på 3 pct. som det særlige ikke-pensionsgivende tillæg på 1,5 pct. nedsættes til henholdsvis 2,8 pct. og 1,4 pct., og beregnes begge af det almindelige pensionsgivende tillæg på 5.384 kr., som forhøjet med taktreguleringstillæg udgør 6.827 kr. Tillægget på 1,4 pct. slås sammen med stedtillægget.

1/10 1984:

Den samlede faste løn forhøjes med 0,23 pct. i kraft af en i 1983 aftalt tilpasningsklausul. Reguleringen sker i modsætning til taktreguleringen af samtlige løndele, herunder dyrtidstillæg.

1/4 1985:

Der sker en forhøjelse med 1,75 pct. af den samlede faste løn (samme løndele som omfattet af tilpasningsklausulen + selve tilpasningstillægget).

Forhøjelsen sammenlægges teknisk med tilpasningstillægget til en ny løndel, der benævnes procentregulering, og som pr. 1/4 1985 udgør 1,9840 pct.

1/10 1985:

Suspensionen af dyrtidsregulering forlænges til og med reguleringen pr. 1/4 1987.

Der foretages en ekstraordinær regulering på 0,39 pct. af den samlede faste løn i medfør af en reguleringsordning , hvorefter 2/3 af en på det private arbejdsmarked konstateret merstigning automatisk overføres på den samlede faste løn. Det indebærer en forhøjelse af procentreguleringen til 2,3817 pct.

1/4 1986:

Der sker en forhøjelse af den samlede faste løn opgjort pr. 1. oktober 1984 med 1,25 pct. Procentreguleringen forhøjes herved til 3,6346 pct.

1/10 1986:

Den samlede faste løn forhøjes med 1,56 pct. i medfør af den ovennævnte reguleringsordning . Procentreguleringen udgør herefter 5,2513 pct. Dyrtidsreguleringen ophæves med virkning fra reguleringen pr. 1. oktober 1987.

1/4 1987:

Det pensionsgivende kronetillæg på 4.800 kr. forhøjes for skalatrin 1-37 med 1.350 kr. til i alt 6.150 kr.

Skalalønnen på skalatrin 38-53 forhøjes med 0,8 pct.

Det aftales, at procentreguleringen forhøjes til 8,5435 pct.

Herudover forhøjes procentreguleringen yderligere til 11,0400 pct., idet den samlede faste løn pr. 1. april 1987 forhøjes med 2,30 pct. i medfør af en aftalt reguleringsordning , hvorefter 80 pct. af en på det private arbejdsmarked konstateret merstigning automatisk overføres til den samlede faste løn.

1/4 1988:

Det pensionsgivende kronetillæg på 6.150 kr. forhøjes for skalatrin 1-37 med 1.600 kr. til i alt 7.750 kr.
Skalalønnen på skalatrin 38-53 forhøjes med 2,05 pct. (heri indeholdt forhøjelsen pr. 1/4 1987 med 0,8 pct.) i forhold til skalalønnen pr. 31. marts 1987.

Procentreguleringen forhøjes med 2,4857 procentpoint.

Der gennemføres følgende ændringer i stedtillægsordningen:

  • Stedtillægssats I fjernes. Kommuner i stedtillægsområde I henføres til stedtillægsområde II.
  • Stedtillægssats III og V forhøjes til 10,15 pct., henholdsvis 15,65 pct.
  • Aftrapningen af stedtillægget og af det pensionsgivende tillæg på 2,8 pct. ændres.

Herudover forhøjes procentreguleringen yderligere til 15,6373 pct., idet den samlede faste løn pr. 1. april 1988 forhøjes med 1,86 pct. i medfør af den aftalte reguleringsordning , hvorefter 72 pct. af en på det private arbejdsmarked konstateret merstigning automatisk overføres til den samlede faste løn.

1/4 1989:

Lønnen forhøjes generelt svarende til 0,77 pct. af lønsummen pr. 31. marts 1989.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen til 16,5448 pct. Som følge af den aftalte reguleringsordning forhøjes den samlede faste løn pr. 1. april 1989 med 0,57 pct.

Procentreguleringen udgør herefter i alt 17,2091 pct.

1/4 1990:

Lønnen forhøjes generelt svarende til 0,73 pct. af lønsummen pr. 31. marts 1989.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen til 18,0695 pct. Som følge af den aftalte reguleringsordning forhøjes den samlede faste løn pr. 1. april 1990 med 1,25 pct.

Procentreguleringen udgør herefter i alt 19,5454 pct.

1/4 1991:

Lønnen forhøjes generelt svarende til 0,72 pct. af lønsummen pr. 31. marts 1991.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen til 20,4219 pct. Som følge af den aftalte reguleringsordning forhøjes den samlede faste løn pr. 1. april 1991 med 1,01 pct.

Procentreguleringen udgør herefter i alt 21,6382 pct.

Eventuelle dyrtidstillæg til særlige tillæg indregnes i grundbeløb. Generelle og særlige tillæg, der udgør 1000 kr. eller mere i årligt grundbeløb, afrundes til nærmeste hele 100 kr.

Lønrammesystemet udbygges med lønrammerne 41 og 42, der dog kun kan anvendes til individuel klassificering/omklassificering.

1/4 1992:

Lønnen forhøjes generelt svarende til 1,03 pct. af lønsummen pr. 31. marts 1991.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen til 22,8922 pct. Som følge af den aftalte reguleringsordning forhøjes den samlede faste løn pr. 1. april 1992 med 1,16 pct.

Procentreguleringen udgør herefter i alt 24,3177 pct.

1/4 1993:

Lønnen forhøjes generelt svarende til 0,50 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 1993.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen til 24,9393 pct. Som følge af den aftalte reguleringsordning forhøjes den samlede faste løn pr. 1. april 1993 med 0,48 pct.

Procentreguleringen udgør herefter i alt 25,5390 pct.

1/4 1994:

Lønnen forhøjes generelt svarende til 1,00 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 1993.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen til 26,7822 pct. Som følge af den aftalte reguleringsordning forhøjes den samlede faste løn pr. 1. april 1994 med 0,40 pct.

Procentreguleringen udgør herefter i alt 27,2893 pct.

1/4 1995:

Lønnen forhøjes generelt svarende til 0,7 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 1995.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen til 28,1803 pct. Som følge af den aftalte reguleringsordning forhøjes den samlede faste løn pr. 1. april 1995 med 0,37 pct.

Procentreguleringen udgør herefter i alt 28,6546 pct.

1/4 1996:

Lønnen forhøjes generelt svarende til 0,75 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 1995.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen til 29,6093 pct. Som følge af den aftalte reguleringsordning forhøjes den samlede faste løn pr. 1. april 1996 med 1,07 pct.

Procentreguleringen udgør herefter i alt 30,9961 pct.

1/10 1996:

Lønnen forhøjes generelt svarende til 0,8 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 1995.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen , der herefter udgør 32,0144 pct.

1/4 1997:

Lønnen forhøjes generelt svarende til 0,5 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 1997.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen til 32,6745.

Som følge af den aftalte reguleringsordning forhøjes den samlede faste løn pr. 1. april 1997 med 0,95 pct.

Procentreguleringen udgør herefter i alt 33,9349 pct.

Procentreguleringen nulstilles, og grundbeløb omregnes til niveau 1. oktober 1997.

1/4 1998:

Lønnen forhøjes generelt svarende til 0,9 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 1997.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen til 0,8871 pct.

Som følge af den aftalte reguleringsordning forhøjes den samlede faste løn pr. 1. april 1998 med 0,93 pct.

Procentreguleringen udgør herefter i alt 1,8254 pct.

Tjenestemandslønnens bestanddele sammenlægges til et nyt grundbeløb, der procentreguleres.

1/10 1998:

Lønnen forhøjes generelt svarende til 1,5 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 1997.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen , der herefter udgør 3,3039 pct.

1/4 1999:

Lønnen forhøjes generelt svarende til 0,27 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 1999.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen til 3,5828.

Som følge af den aftalte reguleringsordning forhøjes den samlede faste løn pr. 1. april 1999 med 1,20 pct.

Procentreguleringen udgør herefter i alt 4,8258 pct.

1/4 2000:

Lønnen forhøjes generelt svarende til 1,15 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 1999.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen til 6,0138.

Som følge af den aftalte reguleringsordning reduceres den samlede faste løn pr. 1. april 2000 med 0,29 pct.

Procentreguleringen udgør herefter i alt 5,7064 pct.

1/10 2000:

Lønnen forhøjes generelt svarende til 0,48 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 1999.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen til 6,2023.

1/4 2001:

Lønnen forhøjes generelt svarende til 2,17 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 1999.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen til 8,4440.

Som følge af den aftalte reguleringsordning forhøjes den samlede faste løn pr. 1. april 2001 med 0,93 pct.

Procentreguleringen udgør herefter i alt 9,4525.

1/10 2001:

Lønnen forhøjes generelt svarende til 1,13 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 1999.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen til 10,6198.

1/4 2002:

Lønnen forhøjes generelt svarende til 1,26 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2002.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen til 12,0136.

Som følge af den aftalte reguleringsordning reduceres den samlede faste løn pr. 11. april 2002 med 0,24 pct.

Procentreguleringen udgør herefter i alt 11,7448 pct.

1/4 2003:

Lønnen forhøjes generelt svarende til 1,75 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2002.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen til 13,6806.

Som følge af den aftalte reguleringsordning reduceres den samlede faste løn pr. 1. april 2003 med 0,21 pct.

Procentreguleringen udgør herefter i alt 13,4419 pct.

1/10 2003

Lønnen på skalatrin 51-55 forhøjes.

1/4 2004:

Lønnen forhøjes generelt svarende til 1,80 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2002.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen til 15,4331.

Som følge af den aftalte reguleringsordning reduceres den samlede faste løn pr. 1. april 2004 med 0,03 pct.

Procentreguleringen udgør herefter i alt 15,4677 pct.

1/10 2004:

Lønnen forhøjes generelt svarende til 0,74 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2002.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen til 16,2863.

1/4 2005:

Lønnen forhøjes generelt svarende til 2,30 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2005.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen til 18,9609.

Som følge af den aftalte reguleringsordning reduceres den samlede faste løn pr. 1. april 2005 med 0,54 pct.

Procentreguleringen udgør herefter i alt 18,3185 pct.

1/4 2006

Lønnen forhøjes generelt svarende til 1,52 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2005.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen til 20,0861.

Som følge af den aftalte reguleringsordning reduceres den samlede faste løn pr. 1. april 2006 med 0,56 pct.

Procentreguleringen udgør herefter i alt 19,4136 pct.

1/10 2006:

Lønnen på skalatrin 51 forhøjes .

1/1 2007:

Ved sammenlægning af kommuner med forskellige stedtillægssatser justeres de hidtidige satser, således at de pr. 1. januar 2007, 2008 og 2009 gradvist forhøjes til den højeste sats i den nye kommune.

1/4 2007:

Lønnen forhøjes generelt svarende til 1,94 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2005.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen til 21,6696.

Som følge af den aftalte reguleringsordning forhøjes den samlede faste løn pr. 1. april 2007 med 0,10 pct.

Procentreguleringen udgør herefter i alt 21,7913 pct.

1/4 2008:

Lønnen forhøjes generelt svarende til 3,30 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2008.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen til 25,8104.

Som følge af den aftalte reguleringsordning forhøjes den samlede faste løn pr. 1. april 2008 med 0,44 pct.

Procentreguleringen udgør herefter i alt 26,3640 pct.

1/4 2009:

Lønnen forhøjes generelt svarende til 2,02 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2008.

Stigningen er inklusive 0,20 pct. som kompensation for personalegoder i den private sektor.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen til 28,8242.

Som følge af den aftalte reguleringsordning forhøjes den samlede faste løn pr. 1. april 2009 med 0,03 pct.

Procentreguleringen udgør herefter i alt 28,8628 pct.

1/8 2009:

Lønrammesystemet udbygges med lønramme 42+ (skalatrin 55+), der dog normalt kun kan anvendes til individuel klassificering/omklassificering.

1/10 2009:

Lønnen forhøjes generelt svarende til 0,65 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2008.

Procentreguleringen
udgør herefter i alt 29,6544 pct.

1/4 2010:

Lønnen forhøjes generelt svarende til 2,40 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2008.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen til 32,5774.

Som følge af den aftalte reguleringsordning reduceres den samlede faste løn pr. 1. april 2010 med 1,14 pct.

Procentreguleringen udgør herefter i alt 31,0660 pct.

1/4 2011:

Lønnen forhøjes generelt svarende til 1,48162 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2011.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen til 33,0079.

Som følge af den aftalte reguleringsordning reduceres den samlede faste løn pr. 1. april 2011 med 1,46 pct.

Procentreguleringen udgør herefter i alt 31,0660 pct.

Procentreguleringen nulstilles, og grundbeløb omregnes til niveau 31. marts 2012.

1/4 2012:

Lønnen forhøjes generelt svarende til 1,67 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2012.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen til 1,67.

Som følge af den aftalte reguleringsordning reduceres den samlede faste løn pr. 1. april 2012 med 0,36 pct.

Procentreguleringen udgør herefter i alt 1,3040 pct.

1/4 2013

Lønnen forhøjes generelt svarende til 0,82 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2013.

Stigningen udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen til 2,1347.

Som følge af den aftalte reguleringsordning reduceres den samlede faste løn pr. 1. april 2013 med 0,81 pct.

Procentreguleringen udgør herefter i alt 1,3040 pct.

1/4 2014

Lønnen forhøjes generelt svarende til 0,8 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2013.

Stigningen udmøntes ved en forhøjelse af procentreguleringen til 2,1144 pct.

Som følge af den aftalte reguleringsordning reduceres den samlede faste løn pr. 1. april 2014 med 0,39 pct.

Procentreguleringen udgør herefter i alt 1,7162 pct.

1/4 2015

Lønnen forhøjes generelt svarende til 0,22 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2015.

Stigningen udmøntes ved en forhøjelse af procentreguleringen til 1,9400 pct.

Som følge af den aftalte reguleringsordning forhøjes den samlede faste løn pr. 1. april 2015 med 0,23 pct.

Procentreguleringen udgør herefter i alt 2,1745 pct.

1/4 2016

Lønnen forhøjes generelt svarende til 0,8 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2015.

Stigningen udmøntes ved en forhøjelse af procentreguleringen til 2,9882.

Reguleringsordningen er suspenderet for opgørelsesåret 2014-2015, hvorfor der ikke sker en udmøntning pr. 1. april 2016.

1/4 2017

Lønnen forhøjes generelt svarende til 1,00 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2015.

Stigningen udmøntes ved en forhøjelse af procentreguleringen til 4,0054 pct.

Som følge af den aftalte reguleringsordning forhøjes den samlede faste løn pr. 1. april 2017 med 0,23 pct.

Procentreguleringen udgør herefter i alt 4,2446 pct.

1/12 2017

Lønnen forhøjes generelt svarende til 1,50 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2015.

Stigningen udmøntes ved en forhøjelse af procentreguleringen til 5,7703 pct.

Som følge af det aftalte privatlønsværn kan der ske modregning i de generelle lønstigninger pr. 1. december 2017. Den eventuelle nedjustering forudsætter, at det nødvendige datagrundlag foreligger, og foretages snarest muligt derefter. Nedjusteringen har udelukkende betydning for fremtidige lønudbetalinger. Det betyder, at procentreguleringen er foreløbig .

1/4 2018

Lønnen forhøjes generelt svarende til 0,80 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2018. Stigningen udmøntes ved en forhøjelse af procentreguleringen til 6,6165 pct.

Som følge af den aftalte reguleringsordning forhøjes den samlede faste løn pr. 1. april 2018 med 0,33 pct. Procentreguleringen udgør herefter i alt 6,9683 pct.

1/10 2018

Lønnen forhøjes generelt svarende til 0,50 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2018. Stigningen udmøntes ved en forhøjelse af procentreguleringen til 7,4972 pct.

10.14.4. Eksempler på omregning af tillægs grundbeløb fra 1/4 1978

Tillæg, der før 1/4 1978 var reguleret med midlertidigt tillæg (70 pct.) og gammelt dyrtidstillæg på 414,9 pct. (' + + regulering') fx generelle og særlige tillæg.

I perioden fra 1/4 1978 og indtil 1/10-1983 afrundedes generelle og særlige tillægs grundbeløb afhængigt af beløbsstørrelsen. Fra 1/10 1983 afrundes grundbeløb efter 'høker-reglen' til ørebeløb.

I tabellen er opført det laveste samt et yderligere grundbeløb i hver gruppe med afrunding til nærmeste kronebeløb deleligt med enten 5, 10, 25, 50 eller 100 kr.

Se tabel neden for.

Grundbeløbsomregning:

1/4 1978: Grundbeløb (1) ganges med 8,90035544, afrundes efterfølgende til (2)
1/4 1981: Grundbeløb (2) ganges med 1,02750000, afrundes efterfølgende til (3)
1/4 1983: Grundbeløb (3) ganges med l,28486440, afrundes efterfølgende til (4)
1/10 1983: Grundbeløb (4) ganges med 1,01330000, afrundes efterfølgende til (5)
1/4 1984: Grundbeløb (5) ganges med 1,01330000, afrundes efterfølgende til (6)
1/10 1984: Grundbeløb (6) ganges med 1,01330000, afrundes efterfølgende til (7)
1/4 1991: Grundbeløb (7) afrundes til nærmeste hele kronebeløb deleligt med 100 kr. (8)

I eksempel 1.1 og 1.2 er vist, hvorledes et tillægs grundbeløb på et givet tidspunkt kan frem eller tilbageføres til et andet tidspunkt ved hjælp af ovenstående tabel.

Grundbeløb

Grund-
beløb
(1)

Fra
1/4 1978
(2)

Fra
1/4 1981
(3)

Fra
1/4 1983
(4)

Fra
1/10 1983
(5)

Fra
1/4 1984
(6)

Fra
1/10 1984
(7)

Fra
1/4 1991
(8)

kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr.
Afrunding til nærmeste hele
kronebeløb deleligt med 5 kr.
Afrunding til ørebeløb Afrunding til nærmeste
hele kronebeløb deleligt
med 100 kr.
170,00 1.515,00 1.555,00 2.000,00 2.026,60 2.053,55 2.080,86 2.100,00
430,00 3.825,00 3.930,00 5.050,00 5.117,17 5.185,23 5.254,19 5.300,00
Afrunding til nærmeste hele
kronebeløb deleligt med 10 kr.
1.700 15.130,00 15.550,00 19.980,00 20.245,73 20.515,00 20.787,85 20.800,00
Afrunding til nærmeste hele
kronebeløb deleligt med 25 kr.
2.700 24.025,00 24.675,00 31.700,00 32.121,61 32.548,83 32.981,73 33.000,00
Afrunding til nærmeste hele
kronebeløb deleligt med 50 kr.
3.400 30.250,00 31.100,00 39.950,00 40.481,34 41.019,74 41.565,30 41.600,00
3.480 30.950,00 31.800,00 40.850,00 41.393,31 41.943,84 42.501,69 42.500,00
Afrunding til nærmeste hele
kronebeløb deleligt med 100 kr.
5.100 45.400,00 46.600,00 59.900,00 60.696,67 61.503,94 62.321,94 62.300,00
5.600 49.800,00 51.200,00 65.800,00 66.675,14 67.561,92 68.460,49 68.500,00
6.800 60.500,00 62.200,00 79.900,00 80.962,67 82.039,47 83.130,59 83.100,00
7.900 70.300,00 72.200,00 92.800,00 94.034,24 95.284,90 96.552,19 96.600,00

Eksempel 1.1

Grundbeløb 19.225 kr. pr. 1/4 1981 fremskrives til niveau 1/10 1984.

1/4 1981 se tabellen, kol. (3). Beløbet er større end 18.300 kr., men mindre end 27.450 kr. dvs grundbeløbet skal afrundes til et kronebeløb deleligt med 25 kr.
1/4 1983 19.225,00 kr. ganges med 1,28486440 og resultatet 24.701,52 kr. afrundes til 24.700 kr.
1/10 1983 24.700,00 kr. ganges med 1,01330000 og resultatet 25.028,51 kr. afrundes ikke, (ørebeløbet afrundes efter 'høker-regel').
1/4 1984 25.028,51 kr. ganges med 1,01330000 og resultatet 25361,39 kr. afrundes ikke, (ørebeløbet afrundes efter 'høker-regel').
1/10 1984 25.361,39 kr. ganges med 1,01330000 og resultatet 25.698,70 kr. afrundes ikke, (ørebeløbet afrundes efter 'høker-regel').
1/4 1991 25.698,70 kr. afrundes til nærmeste hele kr.beløb deleligt med 100 kr., dvs. 25.700 kr.

Eksempel 1.2

Grundbeløb 19.225 kr. pr. 1/4 1981 tilbageføres til niveau før 1/4 1978.

1/4 1981 se tabellen, kol. (3). Beløbet er større end 18.300 kr., men mindre end 27.450 kr. dvs grundbeløbet skal afrundes til et kronebeløb deleligt med 25 kr.
1/4 1978 19.225,00 kr. divideres med 1,02750000 til 18.710,46 kr. svarende til et omregnet grundbeløb på 18.700 kr.
før 1/4 1978 18.700,00 kr. divideres med 8,90035544 til 2.101,04 kr. svarende til et omregnet grundbeløb på 2.100 kr.

Tillæg, der før 1/4 1978 var reguleret med gammelt dyrtidstillæg på 414,9 pct ('+ regulering') , fx kvalifikationstillæg og paragraf 1 stk. 2 tillæg.

I perioden fra 1/4 1978 og indtil 1/10 1983 afrundedes tillæggenes grundbeløb afhængigt af beløbsstørrelsen. Fra 1/10 1983 afrundes grundbeløb efter 'høker-reglen' til ørebeløb.

I tabellen er opført det laveste samt et yderligere grundbeløb i hver gruppe med afrunding til nærmeste kronebeløb deleligt med enten 5, 10, 25, 50 eller 100 kr.

Se tabel neden for.

Grundbeløbs omregning:

1/4 1978: Grundbeløb (1) ganges med 5,2355032, afrundes efterfølgende til (2)
1/4 1981: Grundbeløb (2) ganges med 1,0275000, afrundes efterfølgende til (3)
1/4 1983: Grundbeløb (3) ganges med 1,2848644, afrundes efterfølgende til (4)
1/10 1983:

Grundbeløb (4) ganges med 1,0133000, afrundes efterfølgende til (5)

1/4 1984: Grundbeløb (5) ganges med 1,0133000, afrundes efterfølgende til (6)
1/10 1984: Grundbeløb (6) ganges med 1,0133000, afrundes efterfølgende til (7)
1/4 1991: Grundbeløb (7) afrundes til nærmeste hele kronebeløb deleligt med 100 kr. (8)

Grundbeløb

Grund-
beløb
(1)

Fra
1/4 1978
(2)

Fra
1/4 1981
(3)

Fra
1/4 1983
(4)

Fra
1/10 1983
(5)

Fra
1/4 1984
(6)

Fra
1/10 1984
(7)

Før
1/4 1991
(8)

kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr.
Afrunding til nærmeste hele
kronebeløb deleligt med 5 kr.
Afrunding til ørebeløb Afrunding til nærmeste
hele kronebeløb deleligt
med 100 kr.
170,00 890,00 915,00 1.175,00 1.190,63 1.206,47 1.222,52 1.200,00
430,00 2.250,00 2.310,00 2.970,00 3.009,50 3,049,53 3.090,09 3.100,00
Afrunding til nærmeste hele
kronebeløb deleligt med 10 kr.
1.700 8.900,00 9.140,00 11.740,00 11.896,14 12.054,36 12.214,68 12.200,00
2.700 14.140,00 14.530,00 18.670,00 18.918,31. 19.169,92 19.424,88 19.400,00
Afrunding til nærmeste hele
kronebeløb deleligt med 25 kr.
3.400 17.800,00 18.300,00 23.525,00 23.837,88 24.154,92 24.476,18 24.500,00
3.480 18.225,00 18.725,00 24.050,00 24.369,87 21.693,99 25.022,42 25.000,00
Afrunding til nærmeste hele
kronebeløb deleligt med 50 kr.
5.100 26.700,00 27.450,00 35.250,00 35.718,83 36.193,89 36.675,27 36.700,00
5.600 29.300,00 30.100,00 38.650,00 39.164,05 39.684,93 40.212,74 40.200,00
Afrunding til nærmeste hele
kronebeløb deleligt med 100 kr.
6.800 35.600,00 36.600,00 47.000,00 47.625,10 48.258,51 48.900,35 48.900,00
7.900 41.400,00 42.500,00 54.600,00 55.326,18 56.062,02 56.807,65 56.800,00

10.14.5. Uddrag af L 13 18/6 1969 (Lovtid. B) om tjenestemandslønninger m.m. og klassificering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen og folkekirken

Kapitel 1

Lovens gyldighed

§ 1. Indtil aftale måtte blive truffet i medfør af § 45 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, gælder reglerne i denne lov, jf. dog § 46 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Kapitel 8

Bestemmelser om enkelte tjenestemandsgrupper

§ 30. Tjenestemænd i stillinger, der hidtil har været placeret i 19/24. lkl. og i 12. lkl. i folkekirkens lønningslov af 1958, samt officerer af linjen og tilsvarende tjenestemænd i civilforsvaret henføres til lønrammerne 16, 21, 29 og 31.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte tjenestemænd oprykkes fra lønramme 16 til lønramme 21 efter to års forløb; oprykning til lønramme 29 og 31 finder sted, når de pågældende tjenestemænd i to år har oppebåret slutløn i den lavere lønramme og deres tjenstlige forhold i enhver henseende har været tilfredsstillende.

Stk. 3. Ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen kan oprykke et antal af de i stk. 1, omhandlede tjenestemænd til lønramme 34, når de selvstændigt træffer afgørelse inden for væsentlige sagsområder eller bestrider et arbejde, som forudsætter en betydelig specialviden, særlig pædagogisk indsigt eller andre tilsvarende særlige kvalifikationer.

Stk. 4. Ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen kan ved statens gymnasieskoler, studenterkursus og kursus til højere forberedelseseksamen samt ved statsseminarierne oprette et antal stillinger i lønramme 36 mod nedlæggelse af et tilsvarende antal stillinger som adjunkt og lektor.

Stk. 5. Etatsuddannede medhjælpere, der henføres til lønramme 2, opnår alderstillæg efter et års forløb.

Stk. 6. Elever, der uddannes til ansættelse i medhjælperstilling (lønramme 2), lønnes således:

1. år 45 pct.
2. år 55 pct.
3. år 60 pct.

af begyndelseslønnen for medhjælpere på samme tjenestested. Såfremt en kontorassistent af 1. eller 2. grad overgår i elevstilling, sker indtrædelsen på det for det tredje elevår gældende løntrin. Efter bestået fagprøve kan pågældende overgå i medhjælperstilling, når den samlede tjenestetid i etaten har været mindst 3 år.

Stk. 7. Tjenestemænd i lønrammerne 3 til og med 10 i statsbanerne, post- og telegrafvæsenet og toldvæsenet samt kvotalønnede landpostbude kan efter nærmere af vedkommende minister fastsætte regler indstille sig til den fagprøve, der er en betingelse for overgang til medhjælperstillingen, og kan ansættes som assistent, når de har bestået den nævnte fagprøve og har mindst 5 års samlet tjeneste i etaten, deraf mindst 1 år efter fagprøvens beståen. For kontorassistenter af 1. eller 2. grad gælder dog bestemmelserne i stk. 1.

Stk. 8. Socialrådgivere, der henføres til lønramme 14, oprykkes efter seks års forløb til lønramme 17.

Stk. 9. Efter regler fastsat af ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen kan klassificeringen af stillinger i lønramme 1 til 5 ændres efter følgende retningslinjer: stillinger, der er henført til lønramme 1 til 4, kan oprykkes til højere lønramme, dog ikke ud over lønramme 5, og stillinger i lønramme 2, 3 og 5 kan ved nybesættelse henføres til lavere lønramme.

Stk. 10. Tjenestemænd, der ved lov eller i henhold til en af ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen godkendt ordning har været tilsikret oprykning til en højere lønningsklasse, bevarer retten til oprykning til højere lønramme efter de hidtidige retningslinjer, selv om normeringstallet i den højere lønramme derved overskrides. Et tilsvarende antal stillinger i den lavere lønramme holdes i så fald ubesat.

Kapitel 9

Tillæg

§ 31.

Stk. 2. Til sekretærer, fuldmægtige og ekspeditionsekretærer, politi- og dommerfuldmægtige, samt politi- og retsassessorer kan der ydes et særligt tillæg med grundbeløb 900 kr., stigende med 300 kr. hvert andet år til 2.700 kr. Der tillægges politifuldmægtige og politiassessorer, der forretter tjeneste som statsadvokatfuldmægtige eller som politiadvokater, et yderligere særligt tillæg med grundbeløb 1.500 kr.

Stk. 3. Til amanuenser og videnskabelige assistenter ved universiteterne og de højere læreanstalter ydes efter to års ansættelse et særligt tillæg med grundbeløb 1.800 kr. Til andre tjenestemænd, som udfører et tilsvarende videnskabeligt arbejde, kan der ydes et særligt tillæg med grundbeløb indtil 1.800 kr.

Stk. 4. Forsvarsministeren kan efter forhandling med ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen fastsætte regler for ydelse af et ikke-pensionsgivende tillæg til officerer af linjen samt distriktsledere af 2. grad, regionslotter og sektionschefer i hjemmeværnet på 10 pct. af den udbetalte løn ekskl. stedtillæg i lønrammerne 16, 21 og 29 og på 5 pct. af den udbetalte løn i lønramme 31. Et tilsvarende tillæg på 5 pct. af den nævnte løn kan ydes til majorer og orlogskaptajner af specialgrupper samt musikdirigenter i lønrammerne 29 og 31, forvaltningsledere af 1. grad i lønramme 29 og overlæger i lønrammerne 18 og 28. Under særlige tjenstlige forhold vil de i 1. og 2. punktum nævnte tillæg kunne forhøjes til 10 pct. eller 15 pct.

Stk. 5. Indenrigsministeren kan efter forhandling med ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen fastsætte regler for ydelse af ikke-pensionsgivende tillæg, der svarer til de i stk. 4 nævnte tillæg til tjenestemænd i civilforsvaret.

Stk. 6. Til præster, der i fem år har oppebåret slutløn i lønramme 31, ydes et særligt tillæg med grundbeløb 1.500 kr. Til andre tjenestemænd, der omfattes af § 30 , stk. 1, og som i fem år har oppebåret slutløn i lønramme 31 og ikke oppebærer tillæg efter stk. 2-5, ydes et særligt tillæg med grundbeløb 900 kr.

Stk. 7. Til tjenestemænd, der efter bestemmelsen i § 30 , stk. 3, oprykkes til lønramme 34 fra stillinger som sekretær, fuldmægtig, ekspeditionssekretær, politi- eller dommerfuldmægtig samt politi- eller retsassessor, ydes et særligt tillæg med grundbeløb 2.100 kr. Til andre tjenestemænd, der oprykkes til lønramme 34 efter den nævnte bestemmelse, ydes et særligt tillæg med grundbeløb 900 kr. Tillæg i henhold til dette stykke træder i stedet for de i stk. 2-6 nævnte tillæg.

Stk. 8. Til tjenestemænd, der henføres til lønramme 36 efter bestemmelsen i § 30 , stk. 4, ydes et særligt tillæg med grundbeløb 2.100 kr.

Stk. 9. Udenrigsministeren kan efter forhandling med ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen fastsætte regler for ydelse af hjemmetillæg til tjenestemænd, der er underkastet forflyttelsespligt, eventuelt således at disse tillæg træder i stedet for de i stk. 2, 6 og 7 samt i § 11 nævnte tillæg.

Kapitel 11

Overgangsbestemmelser

§ 33. Tjenestemænd og aspiranter indplaceres i den lønramme, hvortil de henføres, på det løntrin inkl. eventuelle generelle og særlige tillæg, der ved lovens ikrafttræden ligger nærmest over den senest udbetalte løn inkl. eventuelle bestillingstillæg, der var fast knyttet til stillingen. Ved opgørelsen bortses fra eventuelt stedtillæg.

Stk. 2. Ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen kan fastsætte særlige regler for indplaceringen af andre grupper af tjenestemænd, der har kunnet oppebære bestillingstillæg eller sådanne andre tillæg, som ved indplaceringen bør sidestilles hermed.

Stk. 3. Lærere, der fra 3. løntrin i 2. og 3. lkl. i lærerlønningsloven af 1958 henføres til lønramme 13, indplaceres straks på dennes 3. løntrin.

§ 34. Tjenestemænd, for hvem lønningsancienniteten i de i § 84 i lønnings- og pensionsloven af 1958 nævnte lønningsklasser fastsættes efter reglerne for ikke-forsørgere under 30 år, jf. samme lovs § 119, stk. 1, sidste led, kan, såfremt der herved opnås et højere løntrin, indplaceres i lønramme på samme trin som tjenestemænd, der var henført til samme tidligere lønningsklasse, og som havde samme lønningsanciennitet, men som indplaceredes efter reglerne om forsørgere efter den nævnte lovs § 119, stk. 1.

§ 35. Tjenestemænd, der fra næstsidste og sidste løntrin i hidtidig 3. lkl. henføres til lønramme 3, oprykkes straks til lønramme 4. Andre tjenestemænd og aspiranter, der fra hidtidig 3. lkl. henføres til lønrammerne 2 og 3, oprykkes til lønramme 4, når de i to år har oppebåret slutløn i lønramme 3.

Stk. 2. Der ydes tjenestemænd i hidtidig 3. lkl., dog bortset fra togbetjente og vognopsynsmænd ved statsbanerne, der har oppebåret et bestillingstillæg på 150 kr. årlig, og som henføres til lønramme 3, 4 eller 5, et personligt, ikke-pensionsgivende tillæg med grundbeløb 150 kr. Tillægget bortfalder ved oprykning ud over lønramme 5, dog således at det medregnes i den lønning, der er bestemmende for, til hvilket løntrin de pågældende tjenestemænd henføres i den nye lønramme.

Stk. 3. I stedet for tillæg efter stk. 2 ydes der følgende tjenestemænd i hidtidig 3. lkl., som har oppebåret et bestillingstillæg på 150 kr. årlig, et personligt, ikke-pensionsgivende tillæg med grundbeløb 150 kr.: 9 signalarbejdere (signalbetjente), 7 signalnæstformænd, 48 remisearbejdere samt 50 banearbejdere (banebetjente).

Stk. 4. Overpolitibetjente og kriminaloverbetjente i hidtidig 11. lkl., der er ansat i politiet før den 1. maj 1945, indplaceres på henholdsvis næstsidste og sidste løntrin i lønramme i 13. Når de har 28 års anciennitet som polititjenestemænd, oprykkes de, såfremt de tjenstlige forhold i enhver henseende har været tilfredsstillende, til lønramme 15 med stillingsbetegnelsen politiassistent af 2. grad eller kriminalassistent af 2. grad. Ved opnåelsen af slutløn i lønramme 15 nedsættes grundbeløbet for tillægget i henhold til § 1, stk. 3, fra 780 kr. til 600 kr.

Stk. 5. Polititjenestemænd, der ved nærværende lovs ikrafttræden i henhold til normerings- og klassificeringsloven af 1958, § 108, stk. 6, oppebærer et personligt tillæg på henholdsvis 600 kr. og 450 kr. årlig, bevarer retten hertil, så længe de beklæder en tjenestemandsstilling, der i henhold til tjenestemandsloven af 1946, § 419, stk. 1 og 3, gav ret til nævnte tillæg. Tillægget bortfalder helt eller delvis ved overgang til højere lønnet stilling. Ved forfremmelse fra lønramme 13 og 15 til lønramme 17 og fra lønramme 17 til lønramme 21 medregnes det pågældende tillæg dog i den lønning, der er bestemmende for, til hvilket løntrin tjenestemanden henføres i den nye lønramme.

Stk. 6. Tjenestemænd i kriminalpolitiet i hidtidig 11. lkl. indplaceres et løntrin højere end tjenestemænd i ordenspolitiet med samme lønningsanciennitet.

§ 37. Ingen tjenestemand kan ved indplaceringen efter §§ 33-35 samt ved fastsættelsen af årslønnen i henhold til § 36 opnå en lønfremgang på mere end 3 pct. af den senest udbetalte løn inkl. eventuelt bestillingstillæg. Ved beregningen af lønfremgangen medtages eventuelt stedtillæg.

Stk. 2. Den udbetalte løn forhøjes med halvdelen af et eventuelt overskydende beløb den 1. april 1970 og halvdelen den 1. oktober 1970.

Stk. 3. Ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen bemyndiges til at nedsætte de i §§ 10-28 samt § 31 hjemlede generelle og særlige tillæg samt til at udskyde de i stk. 2 nævnte forhøjelser af den udbetalte løn i det omfang, hvor der efter den 1. april 1970 for varetagelsen af pligter, der følger tjenestemandsstillingen, samt for sådanne hverv, der må betragtes som led i tjenestemandsstillingen, måtte blive ydet tjenestemænd særligt vederlag, som ikke er fastsat i henhold til §§ 45-47 eller § 55 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

§ 38. Den udbetalte løn til personer, der inden den 1. oktober 1970 tjenestemandsansættes eller uden forfremmelse får nyt tjenestested, kan ikke overstige den løn, som efter §§ 33, 36 og 37 kommer til udbetaling til tjenestemænd på samme løntrin og stedtillægssats.

§ 39. Til tjenestemænd, hvis senest oppebårne løn i henhold til §§ 84, 87 og 88 i lønnings- og pensionsloven af 1958, forhøjet med eventuelt personligt, pensionsgivende tillæg, samt efter fradrag af pensionsbidrag var højere end slutlønnen i den lønramme, til hvilken de er henført, ydes et personligt, pensionsgivende tillæg til udligning af lønnedgangen. Det personlige tillæg bortfalder helt eller delvis ved opnåelse af højere pensionsgivende lønningsindtægt.

Stk. 2. Bliver den samlede udbetalte løn i henhold til denne lovs bestemmelser mindre end den senest udbetalte løn, når der efter beregningen tages hensyn til eventuelt tillæg efter stk. 1 samt stedtillæg, ydes der et personligt, ikke-pensionsgivende tillæg til udligning af denne del af lønnedgangen. Dette personlige tillæg bortfalder helt eller delvis ved opnåelse af højere pensionsgivende lønningsindtægt, højere generelle eller særlige tillæg eller højere stedtillæg.

§ 40. Med tilslutning fra ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen kan der ydes et personligt, ikke-pensionsgivende tillæg til udligning af indtægtsnedgang for tjenestemænd, som ved indplaceringen efter § 33 samt den i § 36 nævnte fastsættelse af årslønnen opnår en lønfremgang, der er mindre end summen af de honorarer m.v., som er oppebåret for varetagelse af hverv, der må betragtes som led i tjenestemandsstillingen. Dette tillæg bortfalder helt eller delvis ved opnåelse af højere pensionsgivende lønningsindtægt, højeste generelle eller særlige tillæg eller højere stedtillæg.

§ 41. Efter indplaceringen efter §§ 33-35 opnås første alderstillæg senest på det tidspunkt, da alderstillæg ville være opnået i den hidtidige lønningsklasse.
Stk. 2. Såfremt tjenestemænd på forskellige løntrin i samme hidtidige lønningsklasse efter § 33 henføres til samme løntrin i en lønramme, kan dog kun de tjenestemænd, der havde opnået det højeste af de pågældende løntrin i den hidtidige lønningsklasse, opnå alderstillæg efter stk. 1. De øvrige tjenestemænd opnår først alderstillæg den 1. juli 1971.

§ 42. Der ydes et personligt, ikke-pensionsgivende tillæg til udligning af lønforskellen for tjenestemænd, der inden den 1. juli 1971 ved alderstillæg eller ved oprykning i henhold til § 30, stk. 10, ville have opnået en højere udbetalt løn i den hidtidige lønningsklasse, end de opnår i den lønramme, til hvilken de er henført ved lovens ikrafttræden. Lønnen inkl. det nævnte tillæg kan dog ikke overstige slutlønnen i lønrammen.

Stk. 2. Det personlige tillæg efter stk. 1 bortfalder helt eller delvis ved opnåelse af højere pensionsgivende lønningsindtægt, højere generelle eller særlige tillæg eller højere stedtillæg.

§ 43. (Ophævet).
Ophævet pr. 1/5 1998 ved Fmst. cirk. 62 20/4 1998 efter aftale med tjenestemændenes centralorganisationer. For stillinger som kommitteret og konsulent i lønramme 37 og derover fremgår det herefter alene af Stillingsnummerregistret, om stillingen nedlægges ved ledighed, jf. Vejledning til Stillingsnummersystemet udsendt af Økonomistyrelsen i februar 1997.

§ 44. De i lønnings- og pensionsloven af 1958, normerings- og klassificeringsloven af 1958, lærerlønningsloven af 1958 samt folkekirkens lønningslov af 1958 fastsatte repræsentationstillæg opretholdes uændrede, så længe de nuværende stillingshavere gør tjeneste i stillingerne.

§ 45. Tjenestemænd, der i henhold til §§ 97b, stk. 4, og 270, stk. 6, i normerings- og klassificeringsloven af 1958 har oppebåret merarbejdstillæg, bevarer retten til som en personlig ordning at oppebære tillægget med det ved lovens ikrafttræden udbetalte beløb, så længe de beklæder en stilling, der i henhold til den anførte lovbestemmelse gav ret til nævnte tillæg.

§ 46. Pensioner og ventepenge i henhold til lønnings- og pensionsloven af 1958 og pensioner efter lov om pensioner, der er fastsat i henhold til de før 1. april 1958 gældende lønnings- og pensionslove, ydes for tiden indtil 31. marts 1970 efter de hidtidige regler.

Stk. 2. Til de i stk. 1 nævnte pensioner og ventepenge ydes med virkning fra 1. april 1969 et tillæg på 2,85 pct. af pensionen eller ventepenge, forhøjet med det pr. 1. april 1963 gældende dyrtidstillæg og det pr. 31. marts 1969 gældende overenskomsttillæg.

Stk. 3. De i stk. 1 nævnte pensioner og ventepenge dyrtidsreguleres efter reglerne i lønnings- og pensionslovens § 89, jf. § 87, dog således at det i stk. 2 nævnte tillæg medregnes ved reguleringen.

§ 47. Denne lov træder i kraft den 1. juli 1969.