17.1.10. Det faglige udvalg

De faglige udvalg er paritetisk sammensat af repræsentanter for de relevante arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer. Udvalgenes sammensætning og opgaver fremgår af lov om erhvervsuddannelser med tilhørende bekendtgørelser.

I relation til praktikstederne har de faglige udvalg bl.a. til opgave at

  • godkende praktikvirksomheder
  • godkende ændringer i eller tilføjelser til uddannelsesaftalerne
  • godkende eventuel forlængelse af praktiktiden
  • udstede uddannelsesbevis ved gennemført erhvervsuddannelse
  • være forligsinstans mellem praktikvirksomhed og elev.