15.2.2.16. Børneattest

Børneattester indeholder oplysninger om overtrædelser af straffelovens regler om seksuelle krænkelser af børn under 15 år.

Reglerne om udstedelse af børneattester fremgår af kapitel 7 i bekg. 881 4/7 2014 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) .

Offentlige myndigheder, der skal ansætte eller beskæftige personer, der skal have direkte kontakt med børn under 15 år, kan indhente børneattester. Det forudsætter dog, at den pågældende skriftligt giver samtykke til det.

Rigspolitiet har udarbejdet en blanket og samtykkeerklæring til brug for indhentelse af børneattester. Blanketten kan hentes på www.politi.dk .