22.1.3.1. Begreb

Ved uansøgt forflyttelse forstås, at medarbejderen beordres til at skifte tjenestested.

I de situationer, hvor medarbejderen, uanset om vedkommende ansættelsesretligt er forpligtet til at lade sig forflytte, får nyt tjenestested i forbindelse med nedlæggelse eller flytning af tjenestestedet eller nedlæggelse af stillinger, udbetales flyttegodtgørelse dog også efter reglerne om uansøgt forflyttelse. Tilsvarende gælder for ressortomlægninger.

Også i tilfælde, hvor medarbejderen allerede ved ansættelsen er bekendt med, at tjenestestedet skal flytte, og at det faste tjenestested dermed vil ændre sig, er der tale om uansøgt forflyttelse.