20.3.4. Regulering af boligbidrag

20.3.4.1. Reguleringsprincip

Boligbidrag reguleres årligt pr. 1. august efter Danmarks Statistiks oplysninger om den procentvise stigning i huslejen fra januar i det foregående år til januar i reguleringsåret. Reguleringen pr. 1. august 2018 fremgår af Fmst. cirk. 4/4 2018 .

20.3.4.2. Varsling

Det påhviler arbejdsgiveren at give de enkelte boligindehavere meddelelse om boligbidragsreguleringen med 3 måneders varsel, dvs. senest med udgangen af april måned.

20.3.4.3. Udsat regulering

Boligbidrag, der er fastsat ved vurdering, kan tidligst reguleres 1 år efter vurderingen - der i denne sammenhæng forstås som det tidspunkt, fra hvilket det ændrede boligbidrag får virkning - og kun til den fastsatte reguleringstermin, dvs. 1. august. Der kan således forløbe op til 23 måneder fra virkningstidspunktet for det ændrede boligbidrag til den første årlige regulering.