11.3. Basislønsystemet

11.3.1. Basisløn

Et basislønsystem består af en basisløn eller et basislønforløb med flere løntrin, der aftales centralt, og en tillægsdel, der aftales lokalt. Herudover kan der være centralt aftalte tillæg i organisationsaftalen e.l.

Basislønnen kan som nævnt bestå af ét eller flere trin. I forhold til de gamle lønsystemer har et basislønforløb typisk en lavere slutløn og et afkortet anciennitetsforløb.

Nogle aftaler har flere løngrupper, dvs. særskilte basislønninger for grupper med bestemte uddannelser, funktioner e.l. Organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) er et eksempel på en aftale med flere løngrupper. Reglerne for indplacering i de enkelte løngrupper er beskrevet i den enkelte aftale.

Nogle aftaler indeholder en geografisk betinget differentiering i basislønsatserne. For kontorfunktionærer er der fx satser for henholdsvis hovedstadsområdet og provinsen.

Basislønningerne forudsættes suppleret med en lokal tillægsdannelse. Alle medarbejdere har mulighed for at komme i betragtning til lokale løndele, men den enkelte har ingen garanti for at få tillæg.

11.3.2. Lokale tillæg

De lokale tillægsmuligheder giver mulighed for at anvende løninstrumentet strategisk, således at lønnen i højere grad afspejler den enkelte medarbejders særlige kvalifikationer, funktioner og opnåede resultater i forhold til institutionens mål.

Den lokale ledelse og den lokale tillidsrepræsentant kan indgå lønaftaler på den enkelte arbejdsplads inden for rammerne af de organisationsaftaler og lønaftaler om nye lønsystemer, som Finansministeriet (tidligere Skatteministeriet) og den pågældende (central)organisation har indgået for den enkelte personalegruppe.

De lokale tillægsmuligheder omfatter funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og udligningstillæg. Endvidere er der mulighed for at aftale resultatløn til enkeltpersoner eller grupper af medarbejdere.

For så vidt angår pensionsbidrag henvises til afsnit 11.5.2.

Det forventes, at der foregår en vis løndannelse lokalt. Men det er ikke fastlagt fra centralt hold, hvor mange midler der skal anvendes til lokal løndannelse på den enkelte arbejdsplads. Der er heller ikke fra centralt hold afsat puljer til den lokale løndannelse.

Det er ledelsens ansvar at sikre midler til lønforhandlingerne på den enkelte arbejdsplads. Det er dermed også ledelsen, der prioriterer og beslutter, hvor mange penge der kan bruges til løn inden for institutionens økonomiske rammer.

Ledelsen skal hverken forhandle eller aftale en pulje til lokale tillæg med tillidsrepræsentanten. Men det kan være en god ide at orientere tillidsrepræsentanterne om, hvor mange penge der omtrentligt er til rådighed. Det kan ske som led i forventningsafstemningen forud for en lønforhandling.

Varige og midlertidige tillæg til chefer skal dog i visse tilfælde finansieres af institutionens cheflønspulje, jf. nærmere i PAV kap.13. Chefer omfattet af rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten er ikke omfattet af cheflønspuljen. Ansatte på institutioner, der er omfattet af rammeaftalen, er heller ikke omfattet af cheflønspuljen - det gælder dog ikke for Rigspolitiet.

Der er ikke fastsat en øvre grænse for størrelsen af lokale tillæg - heller ikke selv om den samlede løn ved ydelse af tillægget overstiger lønnen i lønramme 37. Der må dog ikke herved foregå en systematisk omgåelse af Finansministeriets stillingskontrol, jf. pkt. 2.5.3 i Fmst. cirk. 23/04 2021 om Budgetvejledning 2021.

Hvis der fx lokalt oprettes stillinger, som normalt klassificeres i lønramme 37 eller derover, og som via den lokale løndannelse bringes på niveau med eller over stillinger, der er omfattet af stillingskontrollen, er det en omgåelse, jf. PAV kap.12.

 

11.3.2.1. Kvalifikationstillæg

Kvalifikationstillæg anvendes til at honorere den ansatte på grundlag af faglige og personlige kvalifikationer, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse mv. Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kan også aftales som midlertidige tillæg.

11.3.2.2. Funktionstillæg

Funktionstillæg anvendes til at honorere ansatte, der varetager særlige funktioner. Funktionstillæg er knyttet til bestemte arbejdsopgaver, som den ansatte udfører. Et funktionstillæg er typisk tids- eller opgavebegrænset, men kan være varigt, hvis den tillægsgivende funktion er en integreret del af selve stillingsindholdet.

Et funktionstillæg kan ydes som et fast månedligt beløb eller for de konkrete timer/det tidsrum, som funktionen udføres i.

11.3.2.3. Engangsvederlag

Engangsvederlag vil typisk være relevante, hvis der er tale om en efterfølgende honorering af en særlig indsats. Engangsvederlag kan efter konkret aftale gøres pensionsgivende.

For visse medarbejdergrupper, herunder special- og chefkonsulenter, gælder det, at engangsvederlag er pensionsgivende, i det omfang det er fastsat af ledelsen efter forhandling med den enkelte ansatte.

11.3.2.4. Forhåndsaftaler

Der kan lokalt indgås forhåndsaftaler om individuelle tillæg for en enkelt medarbejder eller en nærmere afgrænset gruppe af medarbejdere. I en forhåndsaftale er kriterierne og formen for lønændringer fastlagt. Tillæg udmøntes, når en eller flere medarbejdere opfylder de aftalte kriterier.

11.3.2.5. Resultatløn

Der kan lokalt etableres resultatlønsordninger. Resultatløn ydes på baggrund af en række på forhånd definerede kvantitative og/eller kvalitative resultatmål og udløses, når betingelserne i resultatlønsaftalen er opfyldt. Resultatløn kan aftales for grupper af medarbejdere og for enkeltpersoner og ydes i form af engangsvederlag. Engangsvederlag kan efter konkret aftale gøres pensionsgivende,  jf.  PAV kap. 10.

For visse medarbejdergrupper, herunder special- og chefkonsulenter og chefer, er resultatløn pensionsgivende, i det omfang det er fastsat af ledelsen efter forhandling med den enkelte ansatte.