33.6.1. Aftale mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation I, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes Centralorganisation (tjenestemandsudvalget) og Lærernes Centralorganisation om lønvilkår for visse tjenestemænd i lønramme 35-40, der i forbindelse med retræte udnævnes i en lavere klassificeret tjenestemandsstilling

I medfør af § 45, stk. 1, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken aftales følgende:

  • 1. Denne aftale finder anvendelse på tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken i lønramme 36-40 samt på tjenestemænd i lønramme 35, der er ansat i egentlige chefstillinger.
  • 2. Når tjenestemænd, der er omfattet af § 1, udnævnes i en anden, lavere klassificeret tjenestemandsstilling i forbindelse med retræte, kan der mellem Finansministeriet og vedkommende centralorganisation indgås speciel aftale om særlige lønvilkår, hvorved der tages hensyn til tjenestemandens tidligere beskæftigelse.
  • 3. Denne aftale har virkning fra 1. april 1987 og kan opsiges med 3 måneders varsel, dog tidligst til 1. april 1989.

Stk. 2. Samtidig ophæves aftale af 12. august 1985 om lønvilkår for visse tjenestemænd i lønramme 35-40, der i forbindelse med retræte udnævnes i en lavere klassificeret statstjenestemandsstilling.

København, den 26. marts 1987.

Statstjenestemændenes
Centralorganisation I

Aage Andersen

Statstjenestemændenes
Centralorganisation II

Bjørn Wikkelsøe

Akademikernes
Centralorganisation
(tjenestemandsudvalget)

Erik Stengaard

Lærernes
Centralorganisation

Martin Rømer

Finansministeriet
P. M. V.
E. B.

T.T. Lind