26.3.2. Særregler

En række regelsæt beskrevet i tjenestemandsafsnittet, jf. afsnit 26.2 , finder tilsvarende anvendelse for overenskomstansatte:

  • Reglerne i bekg. 518 3/7 1991 om ret til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, jf. afsnit 26.2.3 , i det omfang der i overenskomsterne er henvist hertil (fx fællesoverenskomsterne og akademikeroverenskomsten)
  • De fællesnordiske aftaler om nordisk samarbejde, jf. afsnit 26.2.3.3
  • Reglerne om pasning af alvorligt syge børn under 18 år, jf. afsnit 26.2.3.4
  • Reglerne om pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, jf. afsnit 26.2.3.5
  • Reglerne om ret til fravær i forbindelse med barns hospitalsindlæggelse, jf. afsnit 26.2.3.6
  • Reglerne i lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, jf. afsnit 26.2.3.7
  • Reglerne om force majeure, jf. afsnit 26.2.3.8
  • Reglerne om borgerligt ombud, jf. afsnit 26.2.7.1
  • Reglerne i bekg. 543 14/9 1988 om tjenestefrihed med hel eller delvis løn til uddannelsesformål, jf. afsnit 26.2.7.5
  • Reglerne i servicelovens § 42 om pasning af børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. afsnit 26.2.7.9

Herudover gælder - ligesom på tjenestemandsområdet - reglerne i barselsloven samt lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet .

Ved OK18 er det aftalt, at nyuddannede akademikere i visse situationer har ret til fem fridage med løn. Der henvises til Fmst. cirk. 28/6 2018 om aftale om frihed til nyuddannede og Vejledning om frihed til nyuddannede akademikere . Retten til de fem fridage for nyuddannede bortfalder, når den nye ferielov træder i kraft pr. 1. september 2020.