21.6.4. Under fravær

Under fravær fra det midlertidige tjenestested kan udgifterne til logi fortsat refunderes mod dokumentation, hvis tjenestestedet skønner, at det er en økonomisk fornuftig disposition.

Dette gælder dog kun dokumenterede overnatningsudgifter. Udokumenteret nattillæg kan ikke bevares på det midlertidige tjenestested, hvis der ikke overnattes dér, jf. afsnit 21.6.6.2. På en eventuel "ny" tjenesterejse fra det midlertidige tjenestested kan der imidlertid udbetales udokumenteret nattillæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. afsnit 21.6.6.

Bestemmelsen gælder også i udstationerings- og hjemrejsesituationer, jf. afsnit 21.7.1 og afsnit 21.8.1.