2.1. Ansættelsesformer

2.1.1. Indledning

Hovedparten af personalet i staten mv. er ansat som tjenestemænd eller i henhold til en kollektiv overenskomst.

Herudover findes der personale ansat på tjenestemandslignende vilkår. Betegnelsen anvendes om en række ansættelsesformer, der er karakteriseret ved, at lønnen er fastsat i overensstemmelse med tjenestemændenes lønsystem, og som derudover i større eller mindre grad indeholder elementer fra tjenestemandsområdet.

Endelig er der enkelte grupper, der aflønnes i henhold til reglementer, regulativer o.l., samt et mindre antal ansatte, der er ansat i henhold til individuelle kontrakter.

Som det fremgår af Finansministeriets Budgetvejledning 2021, fastsættes reglerne om anvendelse af ansættelsesformer af finansministeren.

Fmst. cirk. 11/12 2000 om anvendelse af tjenestemandsansættelse i staten og folkekirken (ansættelsesformcirkulæret), som ændret ved Fmst. cirk. 17/6 2009, opregner udtømmende, i hvilket omfang ansættelse kan ske som tjenestemand, herunder i hvilket omfang ansættelse af personer uden dansk indfødsret kan ske på vilkår svarende til tjenestemænd, jf. § 58 c i Lbekg. 511 18/05/2017 om tjenestemænd (tjenestemandsloven).

Der kan ikke ske ansættelse på tjenestemandsvilkår på selvejende institutioner, uanset om disse i øvrigt følger de løn- og ansættelsesvilkår, der er fastsat eller aftalt af Finansministeriet. Der kan dog i lovgivningen være fastsat regler om bevarelse af ret til tjenestemandsansættelse i forbindelse med overførsel af opgaver og personale til selvejende institutioner, som fra staten modtager tilskud til driften.

Opstår der tvivl om anvendelsen af ansættelsesformcirkulæret, forelægges spørgsmålet for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Ansættelsesformcirkulæret indebærer, at der i en lang række tilfælde ikke kan anvendes tjenestemandsansættelse.

I disse tilfælde sker ansættelse på overenskomstvilkår, hvis arbejdet er omfattet af en overenskomst.

Er arbejdet dækket af andre generelle forskrifter om løn- og ansættelsesvilkår (regulativer mv.), anvendes disse.

Er arbejdet ikke dækket af overenskomst eller regulativ mv., fastlægges løn- og ansættelsesvilkår ved individuel kontrakt, jf. PAV kap. 15.

2.1.2. Tjenestemandsansættelse

2.1.2.1. Hovedregel

Det fremgår af § 2 i Fmst. cirk. 11/12 2000 (ansættelsesformcirkulæret) og ændring af cirkulære om anvendelse af tjenestemandsansættelse i staten og folkekirke, at stillinger i staten, der er klassificeret i lønramme 37 og derover, besættes på tjenestemandsvilkår. Dog kan ansættelse som tjenestemand ikke ske i selvstændige offentlige virksomheder, i stillinger, der er omfattet af Skm. cirk. 24/11 2021 om rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten, og i stillinger som professor.
I henhold til cirkulæret besættes endvidere en række konkret opregnede stillingsgrupper på tjenestemandsvilkår.

Medmindre det strider mod andre regler, jf. afsnit 2.1.2.2, kan den enkelte minister dog bestemme, at ansættelse i stillinger, som ifølge ansættelsesformcirkulærets § 2 normalt besættes på tjenestemandsvilkår, ikke skal ske som tjenestemand.

I forbindelse med udarbejdelsen af cirkulæret i 2000 tilkendegav Finansministeriet over for de øvrige ministerier, at der ikke med cirkulærets udsendelse var tilsigtet anvendelse af tjenestemandsansættelse i videre omfang end hidtil. Eventuelle begrænsninger i anvendelsen af tjenestemandsansættelse, som fulgte af hidtidig praksis, bortfaldt derfor ikke som følge af cirkulæret.

Rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten omfatter alle administrative chefstillinger i departementer, styrelser, direktorater og tilsyn, der tidligere ville være blevet klassificeret i lønramme 37-40. Endvidere gælder aftalen for en række nærmere angivne institutioner. Aftalen omfatter ikke departementschefer.

Rammeaftalen er det eneste ansættelsesgrundlag for nyansatte chefer inden for aftalens dækningsområde. Ansættelsesmyndigheden kan dog tillade, at ansættelse sker som tjenestemand, hvis der er tale om direkte overgang fra en anden stilling, i hvilken ansættelsen efter § 4, stk. 1 eller 2, Lbekg. 510 18/05/2017 om tjenestemandspension (tjenestemandspensionsloven) , medregnes i pensionsalderen. Tjenestemandsansættelse sker endvidere i de situationer, hvor den ansatte har ret til at blive ansat som tjenestemand, jf. afsnit 2.1.2.2.

2.1.2.2. Regelbundne undtagelser

I visse særlige situationer har en ansat ret til at blive ansat som tjenestemand – også i stillinger, der efter cirkulærets almindelige regler ikke længere besættes på tjenestemandsvilkår,

I henhold til ansættelsesformscirkulærets § 4 gælder det fx, når

  • en tjenestemand, der er afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge, ansættes i en anden stilling efter reglerne i TL § 12
  • en person ansættes på åremål,
    • og den pågældende allerede er ansat som tjenestemand i staten eller folkekirken, eller
    • er ansat i en stilling, i hvilken ansættelsen vil kunne medregnes i pensionsalderen i medfør af TPL § 4, stk. 1 eller 2, eller
  • er fratrådt med ret til aktuel eller opsat pension fra stillinger som nævnt under 1 og 2, jf. TL § 33 a.

Efter tjenestemandspensionsloven skal ansættelse ligeledes ske på tjenestemandsvilkår, når en pensioneret tjenestemand, der er afskediget af helbredsmæssige årsager, men som på ny bliver tjenstdygtig, anvises en stilling, som den pågældende har pligt til at overtage, jf. TPL § 9.

I visse love om oprettelse af statslige aktieselskaber mv. er det bestemt eller forudsat, at allerede ansatte tjenestemænd ved forfremmelser o.l. har ret til at bevare tjenestemandsansættelsen.

Tjenestemænd, der var ansat den 31. december 2000, opretholder deres tjenestemandsansættelse ved avancement til stillinger, som de efter hidtidig praksis på det pågældende område har kunnet avancere til, jf. ansættelsesformcirkulærets § 10, stk. 4.

2.1.2.3. Dispensation

Efter ansættelsesformcirkulærets § 5 kan den enkelte minister eller den, der bemyndiges hertil, tillade ansættelse som tjenestemand i en stilling, som efter cirkulærets § 2 ikke besættes på tjenestemandsvilkår.

Dispensationsmuligheden omfatter tilfælde, hvor en ansøger, som ikke efter reglerne i cirkulærets § 4 har krav på at blive tjenestemandsansat, overgår direkte fra en ansættelse, som i henhold til TPL § 4, stk. 1 eller 2, medregnes i pensionsalderen.

Der kan således dispenseres, hvis den pågældende kommer fra en stilling som tjenestemand

  • i staten eller folkekirken
  • i en region eller kommune, herunder ansatte i den lukkede gruppe
  • i Folketinget
  • under Københavns kommunale skolevæsen
  • under Færøernes landsstyre
  • under Grønlands selvstyre.

Tilsvarende gælder, hvis den pågældende overgår direkte fra ansættelse på tjenestemandslignende vilkår med tjenestemandspensionsret i en statsgaranteret pensionsordning.

Ansættelsesmyndigheden skal i sådanne situationer foretage en konkret vurdering af, om tjenestemandsansættelse – fx ud fra rekrutteringshensyn – er hensigtsmæssig.

Hvis særlige forhold taler derfor, kan finansministeren efter anmodning fra ansættelsesmyndigheden tillade, at ansættelse sker som tjenestemand i andre tilfælde, jf. cirkulærets § 6.

Finansministeren kan endvidere tillade, at ansættelse på åremål sker på vilkår svarende til tjenestemandslovens i andre stillinger end dem, der er nævnt i § 8, stk. 1, hvis særlige forhold taler derfor, jf. cirkulærets § 8, stk. 2.

2.1.3. Overenskomstansættelse

I det omfang et område er overenskomstdækket, skal overenskomstansættelse anvendes, hvis ansættelse ikke sker på tjenestemandsvilkår, jf. afsnit 2.1.2.

Stillinger på lønramme 35-niveau og højere skal klassificeres, uanset hvilken ansættelsesform der anvendes ved den konkrete stillingsbesættelse, jf. pkt. 1 i Fmst. cirk. 28/8 1995 om klassificering og omklassificering.

Der gælder dog en række undtagelser:

2.1.4. Tjenestemandslignende ansættelse

"Tjenestemandslignende ansættelse" er et vidt begreb. Kendetegnende for sådan ansættelse er, at hovedaftalens regler om indgåelse af aftaler og udøvelse af forhandlingsret finder anvendelse ved fastsættelse af ansættelsesvilkårene, jf. afsnit 2.2.1.

Tjenestemandslignende ansættelse kan derfor variere fra ansættelser, hvor de tjenestemandslignende elementer er yderst begrænsede, til ansættelser der i det væsentlige svarer til tjenestemandsansættelse. På den ene side kan det eneste tjenestemandslignende element være, at lønnen er fastsat efter aftale med den forhandlingsberettigede centralorganisation (stillingen er klassificeret i en lønramme eller lønrammeforløb henholdsvis indplaceret efter en aftale om ny løn). På den anden side kan ansættelsesvilkårene svare til tjenestemænds, som tilfældet er for visse personalegrupper ansat på selvejende institutioner i henhold til ansættelsesbekendtgørelser og pensionsregulativer.

I de tilfælde hvor ansættelse ikke sker som tjenestemand eller i henhold til overenskomst, fastlægges løn- og ansættelsesvilkår ved individuel kontrakt, jf. afsnit 2.2.3.2. Enkeltstillinger bør som udgangspunkt ikke oprettes/klassificeres på tjenestemandslignende vilkår.