2.2.3. Andet personale

2.2.3.1. Regulativlønnede mv.

Der findes i staten enkelte personalegrupper, hvis ansættelsesvilkår er ensidigt fastsat ved regulativ, reglement o.l. Denne ansættelsesform er anvendt, hvor betingelserne for overenskomstansættelse ikke har været til stede, fx fordi personalegruppen ikke er tilstrækkeligt klart afgrænset, eller der ikke er nogen forhandlingsberettiget organisation, der repræsenterer de pågældende.

Ændringer i eksisterende regulativer mv. eller fastsættelse af nye kan alene ske efter forelæggelse for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

2.2.3.2. Individuel kontrakt

Endelig anvendes en individuel ansættelseskontrakt i nogle tilfælde, hvor enkeltpersoner ansættes til særlige arbejdsopgaver, der ikke er omfattet af kollektivt fastsatte regler.

Eksempler herpå kan være:

  • Ansættelse af pensionerede, jf. PAV kap. 10 og PAV kap. 15.
  • Ansættelse i stillinger, der typisk sker efter akademikeroverenskomsten, men hvor pågældende ikke opfylder de uddannelsesmæssige forudsætninger mv.
  • Hvor der ved en ny eller sjældent anvendt stillingstype ikke er fastsat generelle regler.
  • Hvor beskæftigelsen er så kortvarig eller speciel, at den ikke omfattes af generelle regler.
  • Ansættelse af direktører ved visse statsvirksomheder o.l.

Hvis den samlede løn svarer til eller overstiger lønrammelønnen for en tjenestemandsstilling i lønramme 37, skal det godkendes. Det er nærmere beskrevet i PAV kap. 1 og PAV kap. 13. En individuel kontrakt skal overholde ansættelsesbevisloven, der henvises nærmere til PAV kap. 15.

På områder, der er dækket af kollektive overenskomster og aftaler, kan individuelle ansættelseskontrakter kun anvendes, hvis overenskomstens parter på forhånd har givet deres tilslutning hertil. Parten i den individuelle ansættelseskontrakt er imidlertid personen, der skal ansættes, og ikke pågældende organisation.

Efter Lbekg. 433 22/4 2014 om forvaltningsloven kan den, der er part i en sag, dog lade sig repræsentere eller bistå af andre, og efter § 10 i Lbekg. 1002 24/8 2017 om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (funktionærloven) har ethvert personale - uanset størrelsen - ret til gennem sin organisation at kræve forhandling med virksomhedens ledelse om løn- og arbejdsvilkår.

2.2.3.3. Særligt om funktionærer

Funktionærloven undtager udtrykkeligt tjenestemænd i staten.

Andre statsansatte, herunder tjenestemandslignende ansatte, reglementsansatte og ansatte på individuel kontrakt, er derimod omfattet af loven, hvis de opfylder lovens betingelser.

Lovens område er i øvrigt fastlagt således, at det afgørende er, om den ansatte i den overvejende del af arbejdstiden er beskæftiget med:

  • Handels- og kontorarbejde og dermed sidestillet lagerekspedition eller
  • teknisk eller klinisk bistandsydelse, der ikke er af håndværks- eller fabriksmæssig art, eller
  • arbejdsledelse, dvs. med på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde.

Det er tillige en betingelse, at den ansatte arbejder gennemsnitlig mere end 8 timer ugentlig og er undergivet arbejdsgiverens instruktioner vedrørende udførelsen af arbejdet.

Hvis den ansatte opfylder ovennævnte betingelser, er vedkommende omfattet af loven. Det er i den forbindelse uden betydning, om den pågældende tillige er omfattet af en kollektiv overenskomst, og det er underordnet, om lønudbetalingen sker månedsvis eller på anden måde.

Ful § 21, stk. 1, fastslår, at lovens bestemmelser ikke ved aftale mellem parterne kan fraviges til ugunst for funktionæren.

Loven er derimod ikke til hinder for, at der ved aftale/overenskomst tillægges funktionærer gunstigere vilkår.

Funktionærloven indeholder bl.a. regler om

  • varsler ved opsigelse
  • godtgørelse for usaglig opsigelse
  • minimalerstatning ved arbejdsgiverens/funktionærens misligholdelse
  • løn- og fraværsforhold under barsel
  • løn under sygdom
  • efterløn ved død

Ovennævnte emner er beskrevet mere udførligt i de relevante kapitler i PAV.

2.2.3.4. Funktionærlignende status

Ved overenskomst kan der tillægges en personalegruppe funktionærrettigheder, selv om de ansatte ikke efter loven er funktionærer, jf. ovenfor. Der er således i fællesoverenskomsterne tillagt månedslønnede ikke-funktionærer visse funktionærrettigheder, fx fuld løn under sygdom.