4.6.1. Procedure ved overenskomstbrud

4.6.1.1. Fællesmøde/mæglingsmøde

Ifølge hovedaftalerne med OAO-S og LC/CO10 skal sager om påstået brud på en overenskomst/organisationsaftale med en medlemsorganisation behandles ved fællesmøde under hovedorganisationernes medvirken, inden sagen eventuelt videreføres ved Arbejdsretten.

De nærmere regler om behandling af sager om overenskomstbrud fremgår af hovedaftalerne og af arbejdsretsloven .

På akademikerområdet behandles sager om påstået brud på overenskomster, herunder hovedaftalen, ligesom anden faglig uenighed - ved mæglingsmøde, før sagen eventuelt henvises til en faglig voldgift. Der er således ved brud tale om den samme procedure som ved fortolkningstvister, men voldgiftsretten har i brudsager kompetence til at ikende en bod efter arbejdsretslovens principper.

4.6.1.2. Hovedorganisationer

På arbejdsgiversiden er Finansministeriet hovedorganisation for alle statens styrelser og institutioner. På arbejdstagersiden er hovedorganisationerne LO og FTF (og altså ikke centralorganisationerne) samt Akademikerne. Enkelte overenskomstgrupper er dog repræsenteret ved FR-Fællesrepræsentationen. LO og FTF fusionerer pr. 1. januar 2019. Den nye hovedorganisation kommer til at hedde Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

De fleste af OAO-S's medlemsorganisationer er også medlemmer af LO, men OAO-S er ikke som centralorganisation medlem af LO. Tilsvarende er LC's medlemsorganisationer medlemmer af FTF, men ikke LC som centralorganisation. Derimod er såvel CO10 som CO10's medlemsorganisationer medlemmer af FTF.

Ved et fællesmøde om påstået brud på eksempelvis organisationsaftalen for kontorfunktionærer m.fl. deltager således repræsentanter fra Finansministeriet, HK/Stat og LO (HK er medlem af LO) samt normalt de lokale parter. Centralorganisationen OAO-S deltager derimod ikke.

En organisation, der ikke er medlem af LO, FTF eller FR, optræder selv som "hovedorganisation", selvom den pågældende organisation måtte være medlem af en af centralorganisationerne.

Det fremgår af de ovennævnte hovedaftaler, at hvis der påstås brud på en aftale, der er indgået direkte med OAO-S, henholdsvis LC/CO10, fx fællesoverenskomsterne, eller hvis sagen drejer sig om forståelse af eller brud på hovedaftalen, afholdes der møde under aftaleparternes medvirken, inden sagen eventuelt videreføres ved Arbejdsretten. Parterne ved mødet er således Finansministeriet og vedkommende centralorganisation.

4.6.1.3. Arbejdsretten

Parter ved Arbejdsretten er hovedorganisationerne, jf. arbejdsretslovens § 13.

OAO-S og LC er som nævnt ikke selv medlem af en hovedorganisation og optræder derfor som udgangspunkt selv som part ved Arbejdsretten, hvis sagen drejer sig om brud på en aftale indgået direkte med centralorganisationen. OAO-S har imidlertid indgået aftale med LO om, at LO optræder på OAO-S's vegne i sager ved Arbejdsretten. CO10 er i kraft af FTF-medlemskabet repræsenteret ved Arbejdsretten af FTF.

4.6.1.4. Bod

Arbejdsretten kan idømme den eller dem, der har deltaget i et overenskomststridigt forhold, en bod, som tilfalder klageren, og hvis størrelse fastsættes under hensyn til sagens omstændigheder. Det betyder bl.a., at hvis en institution har begået overenskomstbrud (fx ved ikke at give meddelelse til organisationen om opsigelse af en ansat), er det institutionen, der skal betale boden. Om bod i forbindelse med overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, se afsnit 4.6.3.7 og afsnit 4.6.4 .

Der kan ikke lokalt indgås forlig om betaling af bod.

I sager om brud på fællesoverenskomster eller akademikeroverenskomsten er det alene overenskomstens parter (eller dem, de bemyndiger hertil), der har kompetence hertil. I sagen om brud på organisationsaftaler indgås eventuelt forlig mellem Finansministeriet og pågældende hovedorganisation (eller dem, de bemyndiger hertil).