4.2.2. Fagligt
Overenskomsterne beskriver endvidere det faglige dækningsområde, dvs. hvilken slags arbejde der er omfattet.
Inden for staten er overenskomsternes faglige dækningsområde ofte defineret ved en henvisning til bestemte uddannelser. Det er i sådanne tilfælde afgørende, at den ansatte har den pågældende uddannelse, eksempelvis en bestået kandidateksamen. Det er desuden en betingelse, at vedkommende udfører et arbejde, der forudsætter denne uddannelse.
En jurist, der udfører kontorarbejde, er fx ikke omfattet af akademikeroverenskomsten, men af organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).
Overenskomster for faglærte omfatter alt arbejde, som hører til faget. Afgrænsningen over til andre fag beror på en fortolkning af den enkelte overenskomst.
Er der tale om en overenskomst for ufaglærte, kan denne dække alt forekommende arbejde eller være afgrænset til bestemte arbejdsopgaver.
4.2.2.1. Paralleloverenskomster
Et fagligt område kan i sjældne tilfælde være dækket af mere end én overenskomst, fx fordi der er flere overenskomstparter på arbejdstager- eller arbejdsgiversiden.
Fx er it-arbejde på visse institutioner dækket af en organisationsaftale mellem Finansministeriet og PROSA/Offentlig og på andre institutioner af en organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat og SAM-DATA.
Paralleloverenskomster kan også forekomme på samme institution. Som eksempel kan nævnes korrespondenter med uddannelse fra handelshøjskolen. Korrespondenter som er medlem af Forbundet Kommunikation og Sprog er omfattet af Akademikeroverenskomsten bilag 10, mens øvrige korrespondenter er omfattet af organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).
4.2.2.2. Grænseaftaler
Undertiden indgår organisationerne indbyrdes "grænseaftaler" for at afklare, hvilken organisation der dækker et givet arbejdsfelt.
Sådanne aftaler har imidlertid ikke bindende virkning for arbejdsgiverparten, medmindre denne udtrykkeligt har tilsluttet sig aftalen.
På akademikerområdet er uddannelserne grænsedraget mellem organisationerne. En række akademikerorganisationer har endvidere indgået indbyrdes aftaler om frit organisationsvalg. Ansatte, der er omfattet af disse aftaler, har herefter mulighed for at lade individuelle og lokale kollektive interesser blive varetaget af en anden organisation end den, der har forhandlings- og aftaleret ifølge den pågældende overenskomst. Rammerne for det frie organisationsvalg, samt hvilke organisationer der har indgået indbyrdes aftaler, fremgår af Fmst. cirk. 6/6 2019 om frit organisationsvalg på akademikerområdet.
4.2.2.3. Indtægtsdækket virksomhed mv.
Aktiviteter, der udføres som indtægtsdækket virksomhed, og indtægtsgivende forskningsvirksomhed er omfattet af de overenskomster, der i øvrigt gælder for institutionen.