19.5.8. Afvikling

Ordningen kan udformes sådan, at opsparet flekstid også kan afvikles som hele dage, dvs. at fikstidsforpligtelsen suspenderes under afviklingen.

De overskudstimer, der ligger ud over det fastsatte maksimum, bortfalder som udgangspunkt ved opgørelsesperiodens udgang og kan således ikke udløse kontant betaling eller anden honorering.

Hvis den lokale flekstidsordning åbner mulighed for, at sådanne overskudstimer i visse situationer kan overføres til over-/merarbejdskontoen, behandles timerne herefter som almindelige over-/merarbejdstimer, der afspadseres/betales efter de herom gældende regler, herunder reglerne om eventuel konvertering til opsparingsdage.