19.3.1. Generelt

Hovedparten af de overenskomstansatte i staten følger enten reglerne i tjenestemændenes arbejdstidsaftale eller reglerne i akademikeroverenskomsten.

I OAO-S-fællesoverenskomsten er det fastsat, at tjenestemændenes arbejdstidsaftale finder anvendelse, medmindre andet fremgår af den enkelte organisationsaftale.

Hovedparten af de overenskomstansatte på OAO-området følger således tjenestemændenes arbejdstidsregler. Dette gælder bl.a. for ansatte omfattet af organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), organisationsaftalen for rengøringsassistenter og specialarbejdere m.fl. i staten (3F) og organisationsaftalen for håndværkere i staten.

En tilsvarende bestemmelse findes ikke i LC/CO10-fællesoverenskomsten, og de ansatte følger således kun tjenestemændenes arbejdstidsaftale, i det omfang det udtrykkeligt er aftalt i de enkelte organisationsaftaler.

For overenskomstansatte i øvrigt, herunder ansatte omfattet af akademikeroverenskomsten, fremgår arbejdstidsreglerne ligeledes af de enkelte overenskomster og organisationsaftaler og varierer meget i såvel indhold som udformning.

De overenskomstansatte, der ikke følger tjenestemændenes arbejdstidsaftale, er omfattet af rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler, jf. cirk. 6/10 1999 .

Rammeaftalen giver mulighed for lokalt at indgå aftaler om arbejdstidsregler, der fraviger eller supplerer de centralt aftalte arbejdstidsregler.

Decentrale aftaler indgås af de enkelte ministerier mv. eller de institutioner, som de bemyndiger hertil, og de lokale repræsentanter, som vedkommende forhandlingsberettigede organisation måtte bemyndige hertil.

Der henvises i øvrigt til afsnit 19.2.2. om lokale arbejdstidsaftaler.

For overenskomstansatte omfattet af centralorganisationernes forhandlingsret gælder endvidere Fmst. cirk. 18/7 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden , jf. afsnit 19.2.5.3 .

For andre overenskomstansatte mv. gælder Lbekg. 896 24/8 2004 om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet.

Nedenfor omtales nogle arbejdstidsregler, som kan forekomme på den del af overenskomstområdet, der ikke følger tjenestemændenes arbejdstidsregler. Endvidere gennemgås en række særlige regler for akademikere og kontorfunktionærer m.fl.

19.3.1.1. Arbejdstidsnormen

Den normale pligtige arbejdstid, arbejdstidsnormen, for en fuldtidsansat svarer til gennemsnitligt 37 timer ugentlig, men den opgøres over perioder af forskellig længde, fx en måned, et kvartal, et år.

Visse ansatte på Færøerne har dog en norm på 38 timer ugentlig.

Opgørelsesperiodens (normperiodens) længde har betydning for, hvornår der udløses overarbejdsgodtgørelse, jf. afsnit 19.3.1.6 .

19.3.1.2. Deltid

Ansættelse på deltid kan finde sted, når overenskomsten eller organisationsaftalen indeholder mulighed herfor. Ifølge deltidsloven, jf. Lbekg. 815 26/9 2002 , har en lønmodtager og en arbejdsgiver endvidere under ansættelsen ret til at aftale, at lønmodtageren arbejder på deltid, uanset direkte eller indirekte hindringer eller begrænsninger i denne ret, fx i medfør af kollektiv overenskomst, sædvane eller praksis. Krav om et minimumtimetal på ikke over 15 timer ugentligt kan dog opretholdes.

For deltidsansatte nedsættes arbejdstiden og lønnen forholdsmæssigt.

Overenskomster inden for centralorganisationernes forhandlingsområde er endvidere omfattet af aftalen om implementering af deltidsdirektivet, jf. Fmst. cirk. 2/9 1999 .

19.3.1.3. Plustid

På en række områder, hvor der er selvstændige arbejdstidsregler, er der indført bestemmelser om plustid, der svarer til plustidsbestemmelserne i tjenestemændenes arbejdstidsaftale, jf. afsnit 19.2.4.3 .

19.3.1.4. Arbejdets tilrettelæggelse

I visse overenskomster/organisationsaftaler er der bestemmelser om, at placeringen af arbejdstiden samt ændringer heri kun kan finde sted efter drøftelse med de ansatte eller efter lokal forhandling. Ligeledes kan der være bestemmelser om varsling af overarbejde, forskudt arbejdstid og skifteholdsarbejde.

19.3.1.5. Spisepause

Ved OK18 er der aftalt følgende:

"Parterne er enige om, at retten til betalt spisepause ekspliciteres som en overenskomstmæssig ret, hvor en sådan ret består i dag.

Retten til betalt spisepause bortfalder således ikke, selv om arbejdsgiveren forlænger pausens varighed og/eller giver afkald på den ansattes pligt til at stå til rådighed for arbejdsgiveren i pausen.

Tjenestemændenes arbejdstidsaftale § 7, nr. 1, 2. pkt., har følgende formulering:

"Pauser medregnes hvis de varer mindre end 1/2 time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet"

En tilsvarende bestemmelse indsættes i akademikeroverenskomsten og øvrige overenskomster, der ikke indeholder bestemmelser om spisepause, således at retten også ekspliciteres på disse områder.

I den forbindelse bemærkes følgende:

Parterne er enige om, at ret til betalt spisepause forudsætter, at de ansatte står til rådighed i pausen.

Parterne er endvidere enige om, at der ikke er tilsigtet nogen ændring af hidtidig praksis i forhold til arbejdsplanlægning.

Der er enighed mellem parterne om, at spisepausen hermed er afhandlet."

Der kan først administreres efter de nye regler, når der er udsendt nyt cirkulære.

Tjenestemændenes arbejdstidsaftale indeholder en bestemmelse om, at pauser medregnes i arbejdstiden, hvis de varer mindre end ½ time, og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet. Tilsvarende regel findes i en række overenskomster/organisationsaftaler.

I andre overenskomster/organisationsaftaler er der derimod ikke hjemmel til at medregne pauser. De ansatte kan til gengæld have krav på en nærmere fastlagt pause samt normalt ret til at forlade arbejdsstedet i pausen.

I nogle få overenskomster/organisationsaftaler er det bestemt, at de ansatte har ret til betalt spisepause, hvis længde kan være afhængig af beskæftigelsens omfang mv.

19.3.1.6. Overarbejde

Overarbejde foreligger, når arbejdstidsnormen overskrides.

For deltidsansatte er arbejdstidsnormen i forbindelse med overarbejde fuldtidsnormen. Indtil denne er opfyldt, ydes alene almindelig kvotatimeløn for merarbejdet. Normalt indbetales der sædvanligt pensionsbidrag af sådan merarbejdsgodtgørelse.

Normperioden er typisk en måned. Der er dog overenskomster/organisationsaftaler, som fx indeholder en 4-ugers-, kvartals- eller årsnorm.

Nogle overenskomster/organisationsaftaler indeholder bestemmelser om varsling eller varskotillæg i forbindelse med overarbejde. Varslets længde er i visse tilfælde af nogle timers varighed og i andre tilfælde op til flere døgn.

Overarbejdsgodtgørelsen er som oftest fastsat som et procenttillæg til den normale timeløn. Typisk ydes der et tillæg på 50 pct. I enkelte organisationsaftaler stiger tillægget med antallet af overarbejdstimer normalt op til maks. 100 pct.

Godtgørelse for overarbejde kan ydes i form af enten afspadsering eller betaling.

Ved opgørelse af arbejdstiden medregnes den tjeneste, der i normperioden skulle være udført på sygedage, barns 1. og 2. sygedag, søgnehelligdage, feriedage, særlige feriedage, opsparingsdage, omsorgsdage, afspadseringsdage o.l.

Er den ansatte syg på en i forvejen planlagt afspadseringsdag, ydes der ikke erstatning herfor, medmindre det udtrykkeligt er fastsat i overenskomsten/organisationsaftalen. Hvis det forud for tjenestefordelingens udarbejdelse står klart, at den ansatte vil have lovligt forfald, bør afspadseringsfridagen dog ikke placeres i fraværsperioden.

For de fleste personalegrupper gælder, at der er adgang til at konvertere afspadsering, der ikke er afviklet inden afspadseringsfristens udløb, til opsparingsdage, jf. Fmst. cirk. 5/5 2015 om aftale om opsparingsdage .

Reglerne er identiske med de regler, der gælder for tjenestemænd, jf. afsnit 19.2.7.4 .

19.3.1.7. Merarbejde generelt

Visse grupper af ansatte er undtaget fra reglerne om overarbejdsbetaling. I stedet kan der eventuelt ydes merarbejdsgodtgørelse i henhold til særlige bestemmelser herom.

19.3.1.8. Forskudt arbejdstid

Hvis arbejdstiden forskydes - uden at der er tale om overarbejde - skal der på mange områder ydes en særlig godtgørelse for den del af arbejdstiden, der ligger uden for normal arbejdstid. Det drejer sig typisk om arbejde på hverdage i tidsrummet fra kl. 17 eller 18 til kl. 06. Endvidere ydes der normalt en særlig godtgørelse for arbejde på lørdage samt søn- og helligdage.

Fællesoverenskomsterne henviser til natpengeaftalen , mens der i ganske få andre overenskomster er særlige regler.

Akademikeroverenskomsten har ingen regler om ulempegodtgørelse.

Der gælder en særlig aftale om tillæg for aften- og natarbejde for ansatte inden for CO II's forhandlingsområde, jf. Fmst. cirk. 24/3 2006 .

Såvel forskydning af arbejdstiden som arbejde på søn- og helligdage skal i visse tilfælde varsles (fx 1-3 dage forinden), eller der skal ydes varskotillæg for manglende varsel.

19.3.1.9. Skifteholdsarbejde

Skifteholdsarbejde skal efter visse overenskomster/organisationsaftaler varsles (fx 72 timer forinden), og varigheden af skifteholdsarbejdet skal være mindst en uge.

For arbejde i 2. og 3. skift ydes som oftest natpenge samt på visse områder tillige 3 timers betalt frihed for hver fulde 37 timers arbejde.

Opsparet frihed, der ikke har kunnet afvikles inden for den aftalte frist, vil normalt kunne konverteres til opsparingsdage efter tilsvarende regler, som gælder for tjenestemænd, jf. afsnit 19.2.7.4 .