27.2.7. Funktionsvederlaget

Nedenstående vedrører funktionsvederlag til tjenestemænd omfattet af gammelt lønsystem. Vedrørende beregning af funktionsvederlag til tjenestemænd på nye lønsystemer (basislønsystemer) henvises til afsnit 27.2.7.2 .

27.2.7.1. Gamle lønsystemer

I henhold til funktionsaftalen kan der lokalt indgås aftale om funktionsvederlagets størrelse. Et lokalt aftalt funktionsvederlag kan aftales pensionsgivende.

Indgås der ikke en sådan lokalaftale, beregnes funktionsvederlaget efter funktionsaftalens § 3, stk. 2 og 3, jf. nedenfor.

Betaling under funktion i højere stilling ydes med et beløb, der udgør forskellen mellem lønnen i tjenestemandens egen stilling og den løn, tjenestemanden ville opnå ved udnævnelse i den højere stilling på sit hidtidige tjenestested.

Funktionsvederlaget skal således svare til den lønfremgang, som tjenestemanden ville opnå, hvis den pågældende fra den til enhver tid aktuelle placering i egen stilling ved udnævnelse i den højere stilling blev indplaceret i overensstemmelse med reglerne i § 9 i lønanciennitetsaftalen for tjenestemænd i staten .

Det indebærer, at der ved beregning af funktionsvederlag opnås "anciennitetstillæg" i den højere stilling, når tjenestemanden i sin egen stilling ved anciennitetstillæg opnår en løn, der svarer til eller er højere end den løn, tjenestemanden "får" i den højere stilling.

Derudover gælder det særligt, at der efter 2 års funktion i den højere stilling opnås "anciennitetstillæg" i denne stilling, hvis tjenestemanden ved funktionens start er på slutløn i egen stilling. Er dette ikke tilfældet, gives "anciennitetstillæg" i den højere stilling 2 år efter, at tjenestemanden har opnået slutløn i egen stilling.

Hvis tjenestemandens egen stilling omklassificeres til en højere lønramme (og dermed en højere slutløn), efter at funktionen er påbegyndt, regnes 2-års-perioden stadig fra funktionens påbegyndelse/tidspunktet for opnåelse af slutløn i henhold til den oprindelige klassificering, medmindre omklassificeringen medfører "oprykning" til et højere løntrin i funktionsstillingens lønramme. Under fortsat funktion i stillingen ydes yderligere "alderstillæg", svarende til at tjenestemanden fortløbende optjener anciennitet i funktionsstillingen.

Det er lønforholdene på det hidtidige tjenestested, der er afgørende for beregning af funktionsvederlaget, også i tilfælde af funktion, der medfører udstationering eller tjenesterejse . Indebærer funktionen derimod, at tjenestemanden forflyttes til nyt tjenestested, beregnes funktionsvederlaget på grundlag af lønforholdene på det nye tjenestested.

Funktionsvederlaget beregnes altid på grundlag af forskellen mellem de 2 stillingers lønrammeløn efter samme stedtillægssats .

Forskellen i lønnen mellem de to stillinger beregnes på grundlag af lønrammelønnen.

Eventuelle topcheftillæg indgår ligeledes i beregningsgrundlaget.

Ved beregning af funktionsvederlaget ses der derimod bort fra eventuelle åremålstillæg - såvel i tjenestemandens egen som i den højere stilling.

Eventuelle særlige tillæg samt (varige eller midlertidige) tillæg fra lokal- og cheflønspuljen, som den fungerende tjenestemand får i egen stilling, indgår i beregningsgrundlaget.

Eventuelle tillæg fra lokallønspuljen samt eventuelle særlige tillæg, der undtagelsesvis måtte være knyttet til selve klassificeringen af den højere stilling, indgår ligeledes i beregningsgrundlaget, mens personlige tillæg ydet af lokal- eller cheflønspuljen til indehaveren af den højere stilling ikke har betydning for beregningen af vederlaget. Tilsvarende ses der bort fra særlige tillæg til stillinger i lr. 35 og derover, der efter tidligere regler er aftalt som led i klassificeringen, men som ved ledighed bortfalder og overføres til cheflønspuljen.

En konsulent, der fungerer i en chefstilling i lr. 37, får således kun funktionsvederlaget beregnet i forhold til den "rene" lr. 37-løn, idet der i denne sammenhæng ses bort fra såvel eventuelle særlige tillæg, der efter tidligere regler måtte være knyttet til chefstillingens klassificering, som eventuelle personlige tillæg, som chefen måtte have fået tillagt.

Hvis der til den højere stilling er knyttet et tillæg, der ydes for en særlig arbejdsmæssig forpligtelse, fx rådighedstillæg , der erstatter betaling for over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv., indgår tillægget i beregningsgrundlaget, under forudsætning af at den fungerende overtager den særlige arbejdsmæssige forpligtelse.

Hvis der til tjenestemandens egen stilling er knyttet sådanne tillæg, og disse tillæg bevirker, at den samlede løn i den lavere stilling er større end lønnen i den højere stilling, bevarer den pågældende sin hidtidige løn inkl. tillægget.

27.2.7.2. Basislønsystemer

I cirkulæret til funktionsaftalen præciseres reglerne om beregning af funktionsvederlag i forhold til tjenestemænd på nye lønsystemer (basislønsystemer).

Ved funktion i højere stilling kan der indgås lokal aftale om ydelse af funktionstillæg. Et lokalt aftalt funktionsvederlag kan aftales pensionsgivende.

Indgås en sådan aftale ikke, ydes et ikke-pensionsgivende funktionstillæg, der svarer til forskellen mellem lønnen i den højere stilling og lønnen i tjenestemandens egen stilling.

I beregningsgrundlaget for lønnen i den højere stilling indgår:

  1. Basislønnen.
  2. Funktionstillæg, der er knyttet til den højere stilling. Er tillægget tids- eller opgavebegrænset, indgår funktionstillægget i lønnen indtil det tidspunkt, tillægget ophører i overensstemmelse med de betingelser, der er aftalt om tillæggets varighed, under forudsætning af at den fungerende overtager opgaven.
  3. Kvalifikationstillæg, der knytter sig til de særlige krav, der stilles til stillingsindehaveren på grund af stillingens særlige indhold. Tilsvarende gælder lokalt aftalte tillæg, der knytter sig til på forhånd fastsatte objektive kriterier, eksempelvis uddannelse, samt centralt aftalte tillæg.
  4. Resultatløn kan indgå efter konkret vurdering.

I beregningsgrundlaget for lønnen i tjenestemandens egen stilling indgår:

  1. Basislønnen, funktionstillæg og kvalifikationstillæg samt eventuelt personligt tillæg.
  2. Midlertidige tillæg, der bevares under funktionen, i den periode, hvori de ydes.

Ved beregning af funktionstillægget ses der bort fra eventuelle åremålstillæg såvel i tjenestemandens egen som i den højere stilling.

Hvis en beregning af funktionsvederlaget efter ovenstående retningslinjer medfører lønnedgang, bevarer den pågældende sin hidtidige løn.

27.2.7.3. Tjenestemænd på prøve

For prøveansatte tjenestemænd, som aflønnes med en procentdel af lønnen ved varig ansættelse, opgøres betalingen under funktion i højere stilling på grundlag af forskellen mellem den procentdel af lønnen i egen stilling, som den pågældende er berettiget til, og samme procentdel af lønnen i den højere stilling.

I øvrigt beregnes funktionsvederlaget som for varigt ansatte tjenestemænd.

27.2.7.4. Beregning af funktionsvederlaget

En tjenestemand, der har opnået ret til betaling, får funktionsvederlag for hver kalenderdag i den højere stilling fra karenstidens begyndelse, og så længe funktionen varer.

Vederlaget beregnes pr. kalenderdag som forskellen mellem de to stillingers månedsløn divideret med den aktuelle måneds antal dage.

27.2.7.5. Pension

Funktion i højere stilling har ikke betydning for en tjenestemands pension. I ganske særlige tilfælde kan der dog ved pensioneringen tages hensyn til funktionen, jf. kapitel 34 .

27.2.7.6. Fravær

Om betaling under fravær i funktionsperioden henvises til afsnit 27.2.8.3 .

27.2.7.7. Sammenhængende funktionsperioder

Ved sammenhængende funktionsperioder i flere stillinger, jf. afsnit 27.2.6.5 , beregnes vederlaget forholdsmæssigt efter de forskellige højere stillingers lønrammer.

Hvis en tjenestemand ved umiddelbar fortsættelse af funktion i flere højere stillinger er berettiget til at få funktionsvederlag under ferie og sygdom , jf. afsnit 27.2.8.3 , beregnes vederlaget i forhold til lønnen i den højere stilling, i hvilken tjenestemanden har fungeret længst.

27.2.7.8. Overarbejdsbetaling mv.

En forudsætning for, at overarbejdsbetaling og betaling for mistede fridage mv. kan ydes efter de regler og satser, der gælder for den højere stilling, er, at den fungerende tjenestemand har opnået ret til betaling for funktion i den højere stilling, jf. funktionsaftalens §§ 4 og 5. Om de nævnte ydelser gælder i øvrigt følgende:

Overarbejde og godtgørelse for mistede fridage betales med satserne for den højere stilling fra det tidspunkt, hvor karensperioden er gennemgået. De første 15, henholdsvis 22 dage af en funktionsperiode betales således med satserne for tjenestemandens egen stilling. Betalingen beregnes i øvrigt på grundlag af de satser, der gælder på udbetalingstidspunktet for egen, henholdsvis den højere stilling.

Hvis overarbejdet ikke kan tidsfæstes, ydes overarbejdsbetaling med satserne for den stilling, som tjenestemanden befinder sig i på udbetalingstidspunktet.

Betaling for ikke-afviklet frihed optjent ved tjeneste på ubekvemme tidspunkter ("17-06-frihed"), jf. § 17 i arbejdstidsaftalen , sker med de satser, der på udbetalingstidspunktet gælder for tjenestemandens egen stilling, uanset om tjenestemanden fungerer på udbetalingstidspunktet. Hvis tjenestemanden har fungeret uafbrudt i optjeningsperioden, anvendes dog de satser, der gælder for den højere stilling på udbetalingstidspunktet, uanset om funktionen måtte være ophørt på dette tidspunkt.

Ved de satser, der gælder på udbetalingstidspunktet, forstås de satser, der gælder for tjenestemandens lønmæssige og stedtillægsmæssige placering den 1. i den måned, hvori betalingen for overarbejde mv. kommer til udbetaling.

Frihed , der ydes som godtgørelse for overarbejde, mistede fridage og arbejde på ubekvemme tidspunkter, afholdes med den løn, tjenestemanden får på afviklingstidspunktet.

Godtgørelse for merarbejde følger samme retningslinjer som godtgørelse for overarbejde med hensyn til, hvilken stillings løn der lægges til grund for fastsættelse af godtgørelsen.

Hvis forholdene taler for det, kan der ud over funktionsvederlaget ydes individuelle tillæg /engangsvederlag i tilknytning til funktionen.

Sådanne løndele skal ydes efter de regler, der gælder for funktionsstillingen. Således vil eksempelvis et midlertidigt funktionsbetinget tillæg til en fuldmægtig, der fungerer i en kontorchefstilling, skulle finansieres af cheflønspuljen, mens et engangsvederlag ydes uden for pulje, hvis funktionsstillingen er omfattet af det nye cheflønsystem.