8.4.1. Regelgrundlag

I henhold til § 58 b i Lbekg. 511 18/05 2017 om tjenestemænd (tjenestemandsloven)(TL) er der mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer indgået en rammeaftale om tjenestepligt i forbindelse med uddannelse, jf. Fmst. cirk. 1/7 1988 om aftaler om tjenestepligt i forbindelse med uddannelse. Aftalen indebærer, at en minister - eller den ministeren bemyndiger hertil - kan bestemme, at en tjenestemand, der gennemgår en uddannelse, som bekostes af ansættelsesmyndigheden, på forhånd skal forpligte sig til at forblive i tjenesten en vis periode efter gennemgået uddannelse. Hvis denne tjenestepligt ikke opfyldes, kan lønnen i uddannelsesperioden samt eventuelle øvrige uddannelsesomkostninger kræves helt eller delvist tilbagebetalt.

En aftale af samme indhold for OAO-S' overenskomstområde er udsendt med samme cirkulære.

Herudover er der efterfølgende indgået tilsvarende aftaler for overenskomstansatte inden for CO10's overenskomstområder, jf. Fmst. cirk. 6/3 1990 om tjenestepligt i forbindelse med uddannelse og Fmst. cirk. 25/11 1992 om tjenestepligt i forbindelse med uddannelse.