8.4.6. Tjenestepligtens afvikling

En ansat er ikke forpligtet til at afvikle tjenestepligten inden for den ansættelsesmyndighed, der har betalt uddannelsen, men det er en forudsætning, at den ansatte ved eventuel overgang til anden ansættelsesmyndighed beskæftiges med arbejde, hvor uddannelsen kan finde anvendelse. Er dette ikke tilfældet, betragtes tjenestepligten ikke som opfyldt, og bestemmelserne om tilbagebetaling af de omkostninger, der har været forbundet med uddannelsen, finder anvendelse.

Tjenestepligtens afgrænsning i øvrigt fremgår af § 4 i Fmst. cirk. 6/3 1990 om tjenestepligt i forbindelse med uddannelse samt § 4 i Fmst. cirk. 1/7 1988 om tjenestepligt i forbindelse med uddannelse.