16.4.2.2. Gratialets størrelse

Gratialet udgør følgende beløb (grundbeløb 31/3 2012):

Ved 25 års jubilæum  kr. 6.000
Ved 40 års jubilæum  kr. 7.600
Ved 50 års jubilæum  kr. 9.000

Beløbene procentreguleres. De aktuelle satser fremgår af tabel 8.4. i Finansministeriets lønoversigt.

Ansættelsesmyndigheden kan fastsætte et større gratiale. De nævnte jubilæumsterminer kan derimod ikke fraviges lokalt.

Den ansatte har ret til en fridag med løn i anledning af jubilæet.

Efter ligningslovens § 7 U betales skat og arbejdsmarkedsbidrag af gratialer, gaver og godtgørelser fra arbejdsgiveren, i det omfang det samlede beløb i indkomståret overstiger 8.000 kr.