11.9.1.3. HRmeter

Med HRmeter er det muligt at abonnere på rapporter, der indeholder nøgletal for de væsentligste statistikområder for egen institution eller en del heraf. Desuden er der mulighed for at få oplysninger om institutionens løngennemsnit, lønsammensætning og lønspredning. Herudover er der mulighed for at foretage sammenligninger, fx med tidligere år eller med hele staten.

HRmeter-rapporterne køres med et selvvalgt interval, enten hver gang der foreligger nye data eller hvert kvartal. Rapporten sendes til brugerens e-post. Brugeren får på denne måde mulighed for at følge en række nøgletal for sin egen institution på en nem og overskuelig måde.

Adgang til HRmeter kræver brugernavn og password, som kan rekvireres på www.modst.dk .