34.2.11.6. Ansøgt overgang til en pensionsmæssigt tilsvarende eller højere stilling

Hvis tjenestemanden overgår til anden stilling inden for samme ansættelsesområde, afhænger pensionsretten af, om overgangen sker til en åben eller lukket gruppe, samt om overgangen sker til en pensionsmæssigt tilsvarende, højere eller lavere stilling.

Sker overgangen til en lukket gruppe, er der for de enkelte grupper aftalt et skyggepensionsforløb, der svarer til det hidtidige skalatrinsforløb, forlænget med 2 skalatrin, jf. afsnit 34.2.11.3 . Hvis betingelserne for ansøgt avancement er opfyldt, forlænges forløbet med et 3. skalatrin.

Skyggepensionsforløbet for den enkelte tjenestemandsgruppe fremgår af den konkrete supplerende aftale om skalatrinsforløb (Bilag M-aftalen).

Sker overgangen til en højere stilling i en åben gruppe, optjenes der pensionsret efter de regler, der gælder for den nye stilling.

Der henvises til bilag 1.1. i Fmst cirk. 15/3 2007 om aftale om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer (Bilag M-rammeaftalen).