34.2.8. Regulering af pensioner mv.

Ifølge TPL § 27, stk. 1, fastsætter finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet procentreguleringen af

  1. egenpension og ægtefællepension
  2. børnepension og børnepensionstillæg
  3. efterindtægt af pension
  4. Fmst. bekg. 24/3 2017 om regulering af tjenestemandspension m.v.

Procentreguleringen af pensioner offentliggøres i Medarbejder- og Kompetencestyrelsens pensionstabeller.

Fra den 1. april 1986 har opsatte pensioner fået samme regulering som andre pensioner, jf. TPL § 27, stk. 2.

Når der sker generel ændring af tjenestemandslønnen, foretages der ifølge TPL § 27 a en tilsvarende regulering af

a. efterindtægt af løn

b. rådighedsløn

c. ventepenge.