7.3.4. Institutioner med 35 eller flere ansatte

I institutioner med 35 eller flere ansatte skal arbejdsgiveren etablere en AMO i to niveauer. Niveau 1 består af en eller flere arbejdsmiljøgrupper, og niveau 2 består af et eller flere arbejdsmiljøudvalg.

En arbejdsmiljøgruppe består af en udpeget arbejdsleder og en valgt arbejdsmiljørepræsentant.

Et arbejdsmiljøudvalg består af arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter fra en eller flere arbejdsmiljøgrupper og herudover af arbejdsgiveren eller dennes repræsentant som formand.

Når der etableres en arbejdsmiljøgruppe, skal det afgøres, inden for hvilken del af institutionen arbejdsmiljøgruppen skal varetage sine opgaver. Institutionens arbejdsmiljøgrupper skal tilsammen omfatte alle ansatte i hele institutionen.

Er der en eller to arbejdsmiljøgrupper i institutionen, består arbejdsmiljøudvalget af arbejdsmiljøgruppens eller -gruppernes medlemmer. Er der mere end to arbejdsmiljøgrupper, vælger arbejdsmiljørepræsentanterne og arbejdslederne hver to medlemmer til arbejdsmiljøudvalget.

Læs mere i Arbejdstilsynets vejledning om F.3.3-1 om ”Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte.