21.7.3. Flere tjenesterejser eller udstationering

Tilsvarende afgør tjenestestedet, om en midlertidig tjeneste skal tilrettelægges som flere tjenesterejser eller som én længerevarende udstationering, ved at foretage en sammenligning af udgifterne i de to situationer. Ved denne vurdering indgår udstationeringsnedsættelsen, jf. afsnit 21.7.5 , som en vigtig faktor.

Der skal dog være tale om reelle udstationeringssituationer. Hvis tjenestestedet ønsker at tilrettelægge tjenesten således, at medarbejderen systematisk skal arbejde på det faste tjenestested én eller flere dage om ugen, er der ikke tale om en reel udstationering. Der vil i stedet være tale om, at medarbejderen sendes på flere tjenesterejser af kortere varighed. Tilsvarende kan en udstationering ikke opretholdes, hvis der i lange perioder arbejdes på det faste tjenestested.

Det anbefales, at meddelelse om udstationering så vidt muligt sker skriftligt.