28.2.12. Særlige regler for tjenestemænd mv.

De tre ovennævnte regler om ophævelse/opsigelse i tilfælde, hvor underretningspligten ikke opfyldes, jf. afsnit 28.2.8.1afsnit 28.2.9.1 og afsnit 28.2.10.1, gælder ikke for tjenestemænd. Bestemmelserne gælder heller ikke for lønmodtagere, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, og for hvem der i regulativ e.l. er fastsat regler om afskedigelse og disciplinærforfølgning, der svarer til tjenestemændenes regler, jf. Lbekg. 309 3/3 2011 om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, § 8.

Manglende overholdelse af underretningspligten eller undladelse af genindtræden ved orlovens udløb vil imidlertid for tjenestemænds og tjenestemandslignende ansattes vedkommende være en tjenesteforseelse, der behandles i overensstemmelse med reglerne herom, jf. PAV kap. 29.