1.1.2. Overenskomstansatte mv.

For overenskomstansatte og andre personalegrupper i staten har kompetencen til at indgå aftale om samt fastsætte eller godkende løn- og andre ansættelsesvilkår siden 1973 ligget hos Finansministeriet, jf. cirkskr. 19/1 1973.

Det gælder, uanset om ansættelsesvilkårene er fastsat ved lov, bekendtgørelse, aftale, kollektiv overenskomst, regulativ, reglement, cirkulære e.l.

Kompetencen omfatter ikke alene personalegrupper i staten og folkekirken, men også personalegrupper i andre institutioner og koncessionerede virksomheder, hvor kompetencen tidligere lå hos en anden minister.

Finansministeriet har dog ikke kompetencen i sager vedrørende personalegrupper ansat i den selvstændige offentlige institution DR .