12.3.1.2. Selvstændig lønskala

I lønsystemer med selvstændig lønskala vil reguleringerne fremgå af den enkelte overenskomst/organisationsaftale. Reguleringerne vil dog normalt følge samme principper som ændringer og reguleringer i tjenestemandslønsystemet, dvs. at lønningerne reguleres med den generelle reguleringsprocent, herunder reguleringer som følge af udmøntninger fra reguleringsordningen, jf. kapitel 10 .

Som eksempel på en overenskomst med selvstændig lønskala kan nævnes akademikeroverenskomstens gamle lønsystem.