20.2.3.2. Grundforbedringer

Ved grundforbedringer for statens regning vil der kunne foretages ny vurdering uden for de sædvanlige 5-års-terminer.

Godkendte - og af arbejdsgiveren kontrollerede - grundforbedringer, som foretages af tjenestemanden for egen regning, kan - i tilfælde af jordens afgivelse inden for et åremål, der er fastsat af arbejdsgiveren, dog højst 15 år - betinge en forholdsmæssig godtgørelse af de afholdte udgifter til forbedringer. En eventuel efterfølger skal afdrage det beløb, som staten har udlagt, samt forrente den til enhver tid resterende del af udgiften med 5 pct. p.a.