21.2.10. Tilrettelæggelse

Det er tjenestestedet, der tilrettelægger tjenesterejsen. Tilrettelæggelsen sker under hensyntagen til såvel den ansatte som tjenestestedets forhold.

Dette får betydning bl.a. for så vidt angår

Tjenestestedet afgør ligeledes, om tjenesterejsen (fx 2 ugers sammenhængende kursus) skal tilrettelægges som mandag-fredagstjeneste eller strække sig over weekender.

Tilsvarende afgør tjenestestedet, om en tjenesterejse skal tilrettelægges som flere tjenesterejser til det midlertidige tjenestested eller som udstationering kombineret med tjenesterejser til det faste tjenestested, jf. afsnit 21.7.1. Der skal være tale om reelle udstationeringssituationer. Hvis tjenestestedet ønsker at tilrettelægge tjenesten således, at medarbejderen systematisk skal arbejde på det faste tjenestested en eller flere dage om ugen, er der ikke tale om en reel udstationering. Der vil i stedet være tale om, at medarbejderen sendes på flere tjenesterejser af kortere varighed.

Hvis den ansatte i tilknytning til en tjenesterejse ønsker at afvikle ferie på det midlertidige tjenestested, kan tjenestestedet godkende, at udrejsen fremrykkes eller hjemrejsen udskydes under hensyn til ferieafviklingen. Forøgede udgifter til transport, måltider og overnatning, som følge af at opholdet forlænges med ferien, afholdes af den ansatte, jf. herved også afsnit 21.4.2.4 om bortfald af godtgørelse. Der gælder særlige regler for beskatning af fritidsrejser, der foretages i tilknytning til tjenesterejser.