26.2.7.7. Orlov til uddannelse

Der kan ydes støtte i forbindelse med orlov til uddannelse efter reglerne i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse .

Det er ansættelsesmyndighedens afgørelse, om der skal ydes orlov. Perioder uden løn medregnes som udgangspunkt ikke i lønancienniteten eller i pensionsalderen. Orloven kan dog medregnes i pensionsalderen, hvis studierne er i ansættelsesmyndighedens interesse, og der indbetales 15 pct. af den pensionsgivende løn, som tjenestemanden ville have fået, hvis vedkommende ikke havde haft orlov, jf. Fmst. vejledning om fastsættelse af pensionsalderen , afsnit E.