2.2.2. Overenskomstansatte

Det er som hovedregel Finansministeriet, der fører forhandlinger og indgår kollektive overenskomster/organisationsaftaler med de faglige organisationer.

Centralorganisationernes Fællesudvalg repræsenterer de overenskomstgrupper, der er optaget i Offentligt Ansattes Organisationer (Det Statslige Område) (OAO-S), CO10 - Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Lærernes Centralorganisation (LC). Der forhandles særskilt for Akademikernes overenskomstgrupper. Overenskomstgrupperne er ikke omfattet af tjenestemændenes hovedaftale.

OAO-S er den 21. juni 2007 indtrådt i stedet for Statsansattes Kartel som part i hovedaftalen af 21. juni 1991 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel og i kollektive overenskomster og aftaler, der er indgået af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet, jf. Fmst. cirk. 27/8 2007 .

CO10 er den 1. januar 2010 indtrådt i stedet for Overenskomstansattes Centralorganisation (OC) i hovedaftalen af 3. marts 1994 mellem Finansministeriet og LC/OC, jf. Fmst. cirk. 11/5 2010 .

Generelle spørgsmål om løn- og andre ansættelsesvilkår forhandles og aftales for størstedelen af de overenskomstansatte direkte mellem på den ene side CFU og Akademikerne og på den anden side Finansministeriet og indarbejdes i fællesoverenskomsterne (jf. nedenfor) eller i de overenskomster/organisationsaftaler, der i øvrigt indgås på de enkelte organisationsområder.

Organisationerne er med enkelte undtagelser de samme som på det private arbejdsmarked.

2.2.2.1. Fællesoverenskomster/organisationsaftaler

OAO-S's, CO10's og LC's område er der etableret et overenskomstsystem bestående af fællesoverenskomster med tilknyttede organisationsaftaler.

LC og CO10 har i fællesskab indgået en fællesoverenskomst (LC/CO10-fællesoverenskomsten) med Finansministeriet, mens der er en særskilt fællesoverenskomst ( OAO-S-fællesoverenskomsten ) med OAO-S.

Fællesoverenskomsterne regulerer en række generelle ansættelsesvilkår, såsom lønanciennitet, løn under sygdom, afskedsprocedure, tjenestefrihed mv.

I tilknytning til fællesoverenskomsten er der med de respektive forbund/afdelinger/foreninger (eventuelt i fællesskab med den pågældende centralorganisation) indgået organisationsaftaler, der indeholder specifikke bestemmelser om løn, arbejdstid og eventuelle andre særlige vilkår, der kun omfatter den pågældende personalegruppe.

Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen udgør således det samlede overenskomstgrundlag for den pågældende personalegruppe.

Enkelte organisationer har ikke tilsluttet sig fællesoverenskomstsystemet og har derfor fortsat en selvstændig overenskomst, som indeholder samtlige ansættelsesvilkår.

2.2.2.2. Akademikerområdet

På Akademikernes område er der indgået én overenskomst ( akademikeroverenskomsten ), som dækker hovedparten af alle akademikere inden for Akademikernes forhandlingsområde, jf. overenskomstens bilag A.

Akademikeroverenskomsten indeholder fælles regler om løn- og ansættelsesvilkår. Regler om særlige tillæg mv. og andre institutionsbestemte og/eller organisationsspecifikke emner er optaget i bilag til overenskomsten samt i en række selvstændige protokollater.

For gymnasielærere og hovedparten af lægerne er der indgået selvstændige overenskomster.

Akademikeroverenskomsten dækker ikke de stillinger, der er omfattet af rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten, jf. afsnit 2.1.2.1 .

2.2.2.3. Organisationer uden for forhandlingsfællesskaberne

For så vidt angår organisationer uden for forhandlingsfællesskaberne, fx Dansk Journalistforbund, forhandles såvel generelle som specielle spørgsmål med den enkelte overenskomstpart.

2.2.2.4. Ikke-overenskomstdækkede områder

På områder, hvor der ikke er overenskomst, kan der optages drøftelse med en organisation med henblik på at afklare dennes eventuelle forhandlingsret.

En organisation kan anerkendes af Finansministeriet som forhandlingsberettiget, når der er tale om en personalegruppe af en vis størrelse, når organisationen har dokumenteret at repræsentere mindst halvdelen af de ansatte inden for den personalegruppe, der ønskes overenskomst for, og når området i øvrigt naturligt henhører under den pågældende faglige organisation. Det kræves yderligere, at den pågældende personalegruppe klart kan afgrænses fra andre, og at arbejdsområdet er veldefineret.

Der kan i den forbindelse henvises til Østre Landsrets dom af 30. maj 2002 (omtalt i  afsnit 3.4.2. i Statens arbejdsretlige domme og kendelser for årene 2000 - 2002) , hvoraf fremgår, at Finansministeriets afvisning af en organisation som forhandlingsberettiget under henvisning til, at organisationen kun repræsenterede 27 pct. af den pågældende personalegruppe, ikke kunne anses for usaglig.

2.2.2.5. Paralleloverenskomster

Finansministeriet anerkender som udgangspunkt ikke forhandlingsret for en organisation, som ønsker overenskomst på et område, der allerede er overenskomstdækket.

Spørgsmålet er behandlet i U 2002/796 H (omtalt i afsnit 3.4.1. i Statens arbejdsretlige domme og kendelser for årene 2000 - 2002) , hvor Højesteret fastslog, at Finansministeriets afvisning af at anerkende en organisations forhandlingsret, fordi området allerede var overenskomstdækket, ikke indebar en tilsidesættelse af almindelige forvaltningsretlige principper.

Det var ubestridt, at den nye organisation repræsenterede majoriteten af personalegruppen, og at organisationen opfyldte væsentlige kriterier for at blive anerkendt som forhandlingsberettiget. Finansministeriets interesse i at undgå yderligere overenskomster på et allerede overenskomstdækket område, herunder for at sikre klarhed på aftaleområdet og i administrationen heraf, tillagdes imidlertid betydelig vægt. Retten lagde ligeledes vægt på, at den organisation, som overenskomsten var indgået med, fortsat repræsenterede et ikke uvæsentligt antal af den pågældende personalegruppe.

Se også U 2013/3306H. I denne sag godkendte Højesteret, at KL havde afvist at indgå overenskomst med en organisation. Højesteret henviste til, at det omhandlede område allerede var dækket af en overenskomst, og at KL´s beslutning var begrundet i et ønske om at undgå parallelle overenskomster for at sikre klarhed og forenkle administrationen på overenskomstområdet.

2.2.2.6. Overenskomsters gyldighedsområde

De fleste større overenskomster/organisationsaftaler er landsdækkende, men nogle overenskomsters/organisationsaftalers gyldighedsområde er afgrænset geografisk eller til bestemte institutioner.

Opstår der tvivl om en overenskomsts/organisationsaftales gyldighedsområde, forelægges spørgsmålet for Moderniseringsstyrelsen.