15.2.4. Prøveansættelse

15.2.4.1. Første varige ansættelse

Første varige ansættelse som tjenestemand sker ifølge TL § 6 efter forudgående ansættelse på prøve .

Overenskomstansatte akademikere har dog en overenskomstmæssig adgang til at vælge i stedet at blive konstitueret på overenskomstvilkår med henblik på eventuel senere varig ansættelse som tjenestemand.

Der er fastsat følgende undtagelser fra reglen om, at der skal ske ansættelse på prøve:

  1. Ansættelse som dommer eller retsassessor kan ifølge TL § 34, stk. 1, kun ske som varig ansættelse.
  2. Prøveansættelse kan undlades ved ansættelse af militære tjenestemænd og professorer efter vedkommende ministers nærmere bestemmelse, jf. prøvebekendtgørelsens § 3, stk. 2 og 3.
  3. Ministeren for offentlig innovation kan i særlige tilfælde bestemme, at der ikke skal ske prøveansættelse, jf. prøvebekendtgørelsens § 3, stk. 4.
  4. Tidligere ansættelse kan medføre, at prøvetiden bortfalder i henhold til prøvebekendtgørelsens § 7.

15.2.4.2. Varigt ansatte tjenestemænd

Prøveansættelse kan kræves af tjenestemænd, der allerede er eller har været varigt ansat:

  1. Ved genansættelse af en tidligere varigt ansat tjenestemand, jf. prøvebekendtgørelsens § 2, stk. 1.
  2. Ved ansættelse af en varigt ansat tjenestemand fra en anden styrelse, jf. prøvebekendtgørelsens § 2, stk. 2.

    Ifølge den nævnte bestemmelse er det en forudsætning for prøveansættelse af en varigt ansat tjenestemand, at den pågældende får tjenestefrihed i den hidtige stilling i prøvetiden. Det betyder ikke, at ansættelsesmyndigheden er afskåret fra at kræve prøveansættelse, hvis den afgivende styrelse nægter at yde tjenestefrihed. Fastholdes kravet om prøveansættelse i sådanne tilfælde, må tjenestemanden tage sin afsked i den hidtidige stilling for at opnå ansættelse i den nye.

    Finansministeriet henstiller imidlertid, at der - medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder - gives tjenestefrihed i forbindelse med ansættelse i en anden tjenestemandsstilling, hvor der stilles krav om prøveansættelse, og at tjenestefriheden gives, så længe prøveansættelsen varer.

Herudover kan der ikke kræves prøveansættelse af varigt ansatte tjenestemænd, dvs. at der ikke kan kræves prøveansættelse ved en varigt ansat tjenestemands avancement eller overgang til anden stillingskategori inden for den samme styrelse.

15.2.4.3. Aldersbetingelse for prøveansættelse

Det er ifølge prøvebekendtgørelsens § 4, stk. 1, en betingelse, at den, der ansættes, er fyldt 18 år . Vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, kan dog efter forhandling med finansministeren fastsætte en lavere mindstealder for bestemte grupper af tjenestemænd, jf. prøvebekendtgørelsens § 4, stk. 2.

15.2.4.4. Prøveansættelsens længde

Prøveansættelsen forud for første varige ansættelse er af en varighed på 2 år , jf. prøvebekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Der kan dog ved aftale mellem vedkommende minister eller den, der bemyndiges dertil, og den forhandlingsberettigede organisation fastsættes en prøveansættelse af længere varighed for enkelte tjenestemandsgrupper, jf. prøvebekendtgørelsens § 5, stk. 2.

Tidligere ansættelse kan begrunde, at prøveansættelsen nedsættes eller helt bortfalder . Ifølge prøvebekendtgørelsens § 7 kan tidligere ansættelse i staten, folkeskolen, folkekirken, en tilskudsberettiget institution eller i en kommune - efter bestemmelse af vedkommende minister eller den, der bemyndiges dertil - medregnes i prøvetiden under hensyntagen til karakteren af og varigheden af tjenesten i den hidtidige stilling. Tidligere ansættelse som tjenestemand på prøve kan dog højst medregnes med 1 1/2 år.

Ministeren for offentlig innovation kan efter indstilling fra vedkommende minister bestemme, at anden tidligere ansættelse end den ovenfor nævnte medregnes i prøvetiden, jf. prøvebekendtgørelsens § 7, stk. 5.

Ved ansættelse af en varigt ansat tjenestemand fra en anden styrelse eller af en tidligere varigt ansat tjenestemand fastsættes prøveansættelsens varighed af ansættelsesmyndigheden, dog højst til 1 år , jf. prøvebekendtgørelsens § 6.

15.2.4.5. Forlængelse af prøveansættelsen

Prøveansættelsen forlænges:

  1. Hvis det samlede fravær på grund af værnepligtstjeneste, sygdom, graviditet eller fødsel overstiger 60 dage, jf. prøvebekendtgørelsens § 8, stk. 2. Fravær på grund af adoption, barns 1. og 2. sygedag samt omsorgsdage efter barselsaftalen - men ikke "konverterede" omsorgsdage - medregnes efter praksis i de 60 dage.
    Forlængelsen udgør 1 måned pr. påbegyndt 30 dages fravær ud over de første 60 dage; dvs. at 61-90 dages fravær medfører 1 måneds forlængelse, 91-120 dages fravær 2 måneders forlængelse osv.
    Har tjenestemanden været fraværende som en umiddelbar følge af tilskadekomst i tjenesten, forlænges prøveansættelsen ifølge prøvebekendtgørelsens § 8, stk. 3, dog først, når fraværet - sammenlagt med det ovenfor nævnte fravær - overstiger 180 dage, forudsat at den del af fraværet, der ikke skyldes tilskadekomsten, højst er af 60 dages varighed.
    Forlængelsen udgør 1 måned pr. påbegyndt 30 dages fravær ud over de første 180 dage, dvs. at i disse tilfælde medfører 181-210 dages fravær 1 måneds forlængelse, 211-240 dages fravær 2 måneders forlængelse osv.
  2. Hvis tjenestemanden bevilges tjenestefrihed uden løn med et tidsrum svarende til tjenestefrihedsperioden, jf. prøvebekendtgørelsens § 8, stk. 5.
  3. Hvis tjenestemanden bevilges nedsat arbejdstid, der udgør mindre end 2/3 af fuld tjeneste, således, at tjenestens omfang kommer til at svare til, hvad den ville have været ved 2/3-tjeneste, jf. prøvebekendtgørelsens § 8, stk. 6.

Ansættelsesmyndigheden kan endvidere forlænge prøveansættelsen, hvis tjenestemanden ikke har fuldført en uddannelse, der indgår som led i prøveansættelsen, eller hvis prøveansættelsen i øvrigt ikke er forløbet tilfredsstillende, jf. afsnit 15.2.4.6 .

15.2.4.6. Konstatering af prøveansættelsens udfald

Inden for de første 6 måneder af prøveansættelsen afgiver tjenestemandens nærmest overordnede chef en skriftlig bedømmelse af tjenestemanden til ansættelsesmyndigheden, jf. prøvebekendtgørelsens § 9, stk. 1. Der bør gives tjenestemanden en kopi af bedømmelsen.

Hvis prøveansættelsen ikke forløber tilfredsstillende, træffer ansættelsesmyndigheden afgørelse om, hvorvidt tjenestemanden skal afskediges.

Da det korte afskedigelsesvarsel på 14 dage kun kan anvendes i de første 6 måneder af prøveansættelsen, bør afgørelsen om eventuel afskedigelse træffes i så god tid, at afskedigelsesvarselet kan afgives senest 14 dage før udløbet af de første 6 måneders prøveansættelse. Afgives varslet senere, vil tjenestemanden have krav på 3 måneders varsel, jf. TL § 28.

Ansættelsesmyndigheden kan forlænge prøveansættelsen, hvis tjenestemanden ikke har fuldført en uddannelse, der indgår som led i prøveansættelsen, eller hvis prøveansættelsen i øvrigt ikke er forløbet tilfredsstillende, jf. prøvebekendtgørelsens § 9, stk. 2.

Afgørelsen træffes, efter at tjenestemandens nærmest overordnede chef har afgivet endnu en skriftlig bedømmelse af tjenestemanden. Der bør også gives tjenestemanden en kopi af denne bedømmelse.

15.2.4.7. Fremgangsmåden ved afskedigelse

Inden der eventuelt sker uansøgt afskedigelse af den prøveansatte tjenestemand, skal der ifølge TL § 31, stk. 1, gives såvel vedkommende centralorganisation som tjenestemanden selv adgang til at udtale sig, og tjenestemanden kan forlange at få skriftlig oplysning om afskedigelsesgrunden. Vedrørende den nærmere fremgangsmåde ved afskedigelse henvises til kapitel 31 .

Afskedigelse skal som nævnt ske i så god tid, at varslet udløber inden prøveansættelsens udløb. Afgives varslet senere, har tjenestemanden krav på, at afskedigelse sker efter de regler, der gælder for varigt ansatte tjenestemænd, hvilket yderligere indebærer, at:

  1. Afskedigelse skal foretages af vedkommende minister, jf. TL § 26, stk. 2, 2. pkt.
  2. Der skal indhentes en udtalelse fra Moderniseringsstyrelsen om tjenestemandens krav på pension, jf. TL § 31, stk. 2.
  3. Den pågældende har krav på rådighedsløn, hvis stillingen nedlægges i perioden mellem prøveansættelsens udløb og afskedigelsesvarslets udløb, jf. TL § 32.